Om Annemette
Bosat på smukke Sydfyn – Uddannet cand.scient.adm – 42 år – Arbejder med sårbare mennesker
Så er de kedelige facts på plads og vi kan komme videre til det vigtige *G*
Jeg har gennem det meste af mit voksne liv udeladt kulhydrater helt eller delvist fra min kost, men da jeg samtidig har spist fedtfattigt endte jeg i noget der ligner LowCarbLowFat, som på ingen måde kunne mætte mig eller stille min krop tilfreds og derfor vendte jeg altid tilbage til kulhydraterne.
I 2008 hørte jeg om LCHF fra en bekendt der havde tabt sig rigtig mange kilo på denne kost, men som de fleste andre var jeg enormt skeptisk og tænkte noget i stil med “Jaja – bare vent, kiloene finder tilbage.”
Min nysgerrighed var dog alligevel vagt og jeg har fulgt udviklingen on/off siden, men det var først i 2019 jeg selv turde tage springet fuldt ud.
Jeg er særlig tiltrukket af den strikse LCHF – KETO – som giver mig en fantastisk ro i kroppen og et fantastisk mentalt overskud.
Min motivation for endelig at tage springet var vægttab. Jeg var tidligere på året holdt op med at ryge og havde taget nogle kilo på, som virkelig generede mig.
Siden hen er mit fokus dog ikke længere vægttab, men den fantastiske følelse jeg har, når jeg spiser KETO.
Jeg tror ikke at jeg til evig tid skal spise KETO, men jeg er sikker på at jeg altid skal leve efter LCHF principperne.
Lige nu er KETO dog det rigtige for mig og det er derfor også det bloggen primært vil beskæftige sig med.
Nu sidder du sikkert og tænker:
“Ja, men det er da også rigtig fint, men hvorfor har du behov for at råbe det ud over hele internettet og forstyrre os andre med dine mærkelige ideer?”
Og det er et fuldt ud legitimt spørgsmål, som jeg også har stillet mig selv mange gange inden jeg valgte at oprette denne blog!
Der er 3 årsager til at jeg gerne vil bidrage:
- På trods af den store mængde data der er om LCHF/KETO på nettet og i bøger følte jeg mig alene med alle de mærkelige ting der skete i min krop. Jeg manglede en at spejle mig i, en at følges med – en der beskrev det jeg gennemgik på et mere erfaringsmæssigt plan end jeg har kunnet finde. Jeg er stor fan af Jane Faerber og den indstilling hun har til LCHF – og mad generelt og jeg har fulgt hende i mange år, men jeg synes jeg manglede noget mere “forstå de signaler din krop sender” fra en som faktisk har brugt det til vægttab.
Der findes mange rundt omkring på nettet, som har brugt LCHF/KETO til vægttab, men jeg manglede en der kombinerede det syn på LCHF som jeg elsker hos Jane Faerber med empirisk data – med en der selv har gennemgået det - Der findes så mange misforståelser og så mange forkerte antagelser om både LCHF og KETO derude – dem vil jeg gerne være med til at ændre…
Hvis bare jeg har bidraget til at én misforståelse udryddes efter at have læst med hos mig – ja, så er jeg glad. - Mit behov for at forstyrre dig med min måde at leve på bunder selvfølgelig i, at jeg synes denne livsstil er fantastisk. Jeg mener ikke at det er den eneste rigtige livsstil eller at alle andre måder at leve på er usunde. Men jeg mener at det er alle forundt at opleve alle de fantastiske følgevirkninger der er ved denne kost
Ovenstående er årsagen til at jeg mener at jeg også har noget at bidrage med og er samtidig motivationen bag denne blog