Is,  Lækkerier,  Opskrifter

Lækre lyserøde hindbær is

Lækre, søde, lyserøde og flotte ispinde – hvad mere kan man ønske sig på sådan en dejlig sensommer dag?
Jeg følte mig i hvert fald ret heldig da jeg tidligere sad i solen på terrassen og spiste sådan en her.

Denne uge har været fantastisk vejr mæssigt og jeg har nydt at være udenfor – selvom jeg også må tilstå at have brugt en del tid foran skærmen med Tour de France! Jeg elsker Tour de France – cykelløbenes sværeste og hårdeste løb.
I år har det været et noget andet løb end det plejer.
COVID-19 har gjort sit indtog – også hos Touren. Og i lille Danmark ser det ud til at vi desværre også bliver ramt mere og mere – ØV!

Jeg skrev tidligere på ugen at jeg ikke håber det ender med en nedlukning igen – det kan jeg næsten ikke overskue, men sker det, så må vi jo tage det med også!

Men indtil det måske sker vil jeg tillade mig at være optimist og nyde både det gode vejr og de lækre lyserøde is

Lækre lyserøde hindbær is

Antal: 4-5 almindelig størrelse is

Ingredienser:

  • 2 dl fløde
  • 2 æggeblommer
  • 2 1/2 spsk hindbærpulver (frysetørret)

Del æggene i hvider og blommer. (Æggehviderne kan du gemme til en anden opskrift. De kan også fryses ned.)

Pisk fløden let sammen med hindbærpulveret.

Pisk æggeblommerne luftige og vend forsigtigt æggeblandingen i flødeskummen til det har en ensartet konsistens.

Fyld isen i dine forme og put dem i fryseren.
Lad dem fryse i mindst 5 timer – helst natten over

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *