Margherita Pizza
Jeg elsker de simple pizzaer som f.eks. Margherita Pizza, men sådan har det ikke altid været
Da jeg stor teenager syntes jeg at der skulle så meget som muligt på en pizza. Gerne både flere slags kød, grønt osv. Efter en ferie i Italien stoppede jeg med at syntes at en pizza skulle være sådan
Det er faktisk overraskende svært at få en ordentlig italiensk pizza i Danmark – eller det er det i hvert fald, hvis du ikke bor i de store byer. De pizzaer jeg oftest støder på er de fordanskede udgaver med mindst 5-6 slags fyld på
I mit eget køkken bestemmer jeg heldigvis og derfor får I denne opskrift på en helt klassisk Margherita Pizza
Den er selvfølgelig ikke klassisk for den er jo gjort KETO-venlig, men hvis vi ser bort fra det er den helt klassisk *G*
Jeg eksperimenterer lidt med forskellige pizza bunde, men den her er indtil videre min favorit.
Jeg har bagt min pizza på en pizzasten, men jeg forestiller mig den bliver lige så fin på en almindelige plade. Dog tænker jeg at den skal have lidt længere tid
Margherita Pizza
Antal: 1 pizza/2 personer
Ingredienser – bund (4 stk):
- 250 g mozzarella
- 75 g hytteost
- 150 g mandelmel
- 2 æg
- 2 tsk bagepulver
- 2-3 tsk salt
- ½ tsk Pofiber
- ½ tsk Xanthan Gum
Tænd ovnen på 200 grader
Smelt ostene i mikroovnen
Jeg bruger frisk mozzarella, hvilket betyder at der kommer væske fra osten inden osten begynder at smelte rigtigt. Den væske hælder jeg af undervejs og gemmer til dejen.
Kør mandelmel, væsken fra osten og æg til en ensartet masse i en foodprocessor.
Put den rygende varme ost i og kør det godt i foodprocessoren til det ikke længere er så varmt. Det tager 5-10 min i min foodprocessor
Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt sammen
Når dejen er kølet lidt ned er den enormt nem at have med at gøre.
Del dejen i fire og rul hver dej ud mellem 2 stykker bagepapir smurt med lidt olie
Forbag dejene i 7-10 min – de må gerne tage lidt farve
Køl bundene ned inden du putter toppings på
For at få det bedste resultat skal din pizzasten være godt gennemvarm. Put din pizzasten på en bageplade og skru ovnen op på 250 grader
Lad gerne ovnen stå sådan i 30 min før du bager pizzaerne
Toppings (1 bund):
- 120-150 g tomatsauce
- 400 g frisk mozzarella
- frisk basilikum
Fordel tomatsaucen på de 4 pizza bunde
Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel på hver pizza
Bag pizzaen i 10-15 minutter – den må gerne blive dyb gylden, så smager den bedst og er mest sprød
Put frisk basilikum på og server
Spis den som den er her eller server en lækker grøn salat med oliedressing til
Pizzaen er ikke så stor, men mætter godt
En kommentar
Pingback: