Serietid
Mit KETO-forløb – Intro
Dette første reelle indlæg i serien Mit KETO-forløb kommer til at handle om min kontekst – hvorfor jeg spiser KETO. Og mine tidligere oplevelser med KETO.
Som før nævnt her på bloggen har jeg tidligere spist KETO. På daværende tidspunkt begyndte jeg at spise KETO fordi jeg var holdt op med at ryge og havde i den forbindelse taget 5-6 kg på.
Jeg har altid følt mig lidt oppustet og har altid været højgravid ved sengetid, men åbenbart ikke nok til at tage springet til KETO helt. Jeg har i lange perioder undladt kulhydrater helt eller delvist fra min kost, så jeg var ikke ny i tanken om, at udelade kuldhydrater. Men jeg har læst rigtig meget om KETO og mit hemmelige ønske var egentlig nok, at gå hele vejen og leve efter KETO/LCHF resten af mit liv, men samtidig skræmte netop denne tanke mig også.
Men efter jeg havde taget de ekstra kilo på var jeg virkelig begyndt at være generet af den gravide maven om aftenen – jeg kunne også mærke på min astma, at den ikke brød sig om de ekstra kilo. Så pludselig en sen aften i slutningen af oktober besluttede jeg mig for, at NU skulle det være.
I min omgangskreds blev jeg mødt med himlene øjne og kommentarer om jeg nu syntes det var sundt at spise alt det fedt. Faktisk var tidligere LCHFere de værste – ikke til at betvivle sundheden i det, men de syntes det var fuldstændig vanvittigt at begynde at spise KETO lige op til jul. Faktisk var der en der kaldte det “direkte latterligt” lige op i ansigtet på mig.
Men kender man mig ret – så kommer sådanne kommentarer til at have den modsatte effekt på mig – det giver mig blod på tanden til at bevise, at jeg selvfølgelig kan det! Og jeg gik i gang næste dag
Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg bare gik i gang uden at vide noget som helst om KETO – eller LCHF generelt. Jeg har fulgt Jane Faerber i mange år og har også læst meget om emnet.
Jeg vil ikke anbefale nogen at gå i gang uden at sætte sig godt ind i stoffet. Det er en ret vild udvikling du skal igennem og din krop vil sende dig mange signaler og vil opføre sig på måder, som du ikke kan forstå – ISÆR hvis du ikke har sat dig grundigt ind i tingene inden.
Mit forløb gik faktisk rigtig godt og jeg kom også fint over jul og nytår uden at falde i nogle fælder. Jeg tog et par gange et bevidst valg om, at spise noget som jeg vidste indeholdt for mange kulhydrater – f.eks. et par af ynglingsvingummierne eller 2 kartofler i juledagene. Men ellers holdt jeg mig til det jeg skulle – og havde planlagt.
Jeg havde bevidst valgt at acceptere sødestoffer, da jeg ikke troede jeg ville kunne leve med at drikke vand der kun smagte af.. GISP.. vand! Og fordi jeg netop gik i gang lige før december måned. På den måde vidste jeg at jeg kunne nyde lidt KETO/LCHF treats uden at sætte alt over styr. (og fortsætte med at drikke saftevand)
Da vi nåede januar måned havde jeg tabt 8 kg og var mega stolt af mig selv, men jeg synes ikke rigtig at jeg følte mig fri af sukkeren og jeg synes ikke rigtig jeg havde opnået de gode vaner.
Og det skulle da også holde stik.. for ligeså snart der kom noget i vejen (corona) strøg jeg tilbage til den sikre havn – kulhydraterne! Aldrig i mit liv har jeg spist så meget bland selv slik, chokolade, mælkemorgenmad, take away og brød!
9 kg. senere besluttede jeg mig for at NU skulle det være slut – ligesom jeg var træt af, at være slave af cigaretterne var jeg også træt af, at være slave af sukker. Og jeg var ikke mindst træt af at alle de gode ting jeg havde oplevet i ketose var væk – pist væk! Jeg var træt som et alderdomshjem og lad.. bare lad – ØV!
Og det blev starten på dette forløb – et KETO forløb uden sødestoffer og med rigtig mad.
Mit valg om at udelukke sødestoffer er et bevidst valg. Som nævnt ovenfor er jeg træt af at være slave af sukker – og selvom jeg oplevede både øget energi, bedre søvn og vægttab på sidste forløb – forsvandt følelsen af at have “lyst til noget” aldrig rigtig. Jeg kunne sagtens gå gennem butikkerne uden at ville flå alt sukkerholdigt ned af hylderne, men jeg lagde aldrig følelsen af at hygge betyder at tygge fra mig og jeg følte stadig at min hjerne og krop cravede sukker/kulhydrater – bare i mindre stil end før.
Denne gang ville jeg gerne se, hvad ser sker, hvis jeg udelader både sukker og sødestoffer.
Og et forløb hvor min kontekst er noget anderledes end første gang. Jeg spiser ikke længere KETO for vægttabets skyld, men for velværet – den fantastiske følelse i kroppen, den bedste søvn jeg husker – og energien! Åh – al den energi.
Men alle de dejlige ting ved KETO fortæller jeg løbende om i serien.
I næste uge vil du kunne læse om min første uge – take 2 – på KETO.
Her kommer jeg blandt andre ting ind på KETO flu, cravings og at hygge uden at tygge.
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: