Drikkelse,  Jul,  Opskrifter

Sød Chai Latte

Jeg fik lyst til at prøve at give mig i kast med en sød chai latte som ikke smager af kakao eller lakrids. Men bare smager af krydderierne og med en sød note.
Jeg bryder mig ikke rigtig meget om vanilje, så derfor var det ikke optimalt at putte en masse af det i.

Jeg har en pose Lucuma pulver stående, som jeg blandt andet har brugt til at søde råcreme og vafler med. Det virkede også rigtig fint i chai blandingen her sammen med lidt vanilje.

Portionen her giver 15-30 kopper afhængig af, hvor stærk du laver blandingen.
Jeg glæder mig til at kunne krybe sammen i et hjørne af sofaen med en bog og en lækker kop chai latte.
SÅdan som vejret arter sig pt. er det da ikke vejr til andet!

Sød chai latte

Antal: 15-30 kopper

Ingredienser:

  • 1 spsk. stødt ingefær
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 spsk. kardemomme
  • ½ tsk. nelliker
  • ½ tsk. muskatnød
  • 3 spsk. sort te (jeg synes asaam eller da Darjeeling er bedst)
  • ½ tsk. stjerne anis
  • 1 spsk. kanel
  • 4 spsk Lucuma pulver
  • 1 tsk vaniljepulver (Vigtigt! Vaniljepulver og IKKE vaniljesukker)
  • 1-2 spsk. fløde

Morter alle krydderierne hver for sig og bland dem derefter sammen. Tilsæt også vaniljepulver og Lucuma pulver.
Har du ikke en morter kan du også fint bruge en kaffekværn.

Put 1-2 tsk. teblanding i en kop og hæld kogende vand over. Lad det trække 5-7 minutter.
Imens chaien trækker skummer du fløden med en mælkeskummer, hvis du har sådan en.
Min er sådan en billig en, som ikke kan varme og derfor plejer jeg at varme fløden i mikroovnen og så skumme den efterfølgende.

Hæld blandingen gennem en sigte og over i en varm kop eller et varmt glas, hæld din varme og skummende fløde i og top eventuelt med et drys vaniljepulver

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *