Brød,  Lækkerier,  Opskrifter

Søde vafler

Vafler til morgenmad – ja tak! Sunde vafler til morgenmad – ja tak! Mættende vafler til … I har nok forstået det nu *G*

Disse vafler er virkelig lækre, smager dejligt sødt og er på samme tid mættende.

Vaflerne bliver ikke sprøde som du kender det fra vafler med mel, men jeg synes faktisk ikke det gør noget. Og da slet ikke hvis du – ligesom jeg har gjort her – spiser dem med lidt der knaser.

Opskriften kommer oprindeligt fra Jane Faerber, men jeg har ændret i ingredienserne, så de passer til mine smagsløg og præferencer.

Søde vafler

Antal: 8-10 vafler

Ingredienser:

  • 300 g hytteost (4 %)
  • 3 dl. pofiber
  • 1 dl fløde (38%)
  • 8 æg
  • 2 tsk. Lucuma pulver
  • Kokosmælk
  • Blåbær
  • Frysetørrede hindbær

Senest dagen før stiller du din kokosmælk i køleskabet – det skal være en kokosmælk der skiller i den lækre fede del og kokosvandet.

Opvarm vaffeljernet – det er vigtigt det er godt varmt.

Bland alle ingredienser i foodprocessoren eller din blender – og bag i vaffeljernet.

Det er vigtigt at vaflerne får tid nok i vaffeljernet, da de ellers vil hænge i og skille.

Når vaflerne er færdigbagte kan du vælge at pynte dem med kokosmælk og bær som jeg har gjort her – eller med andre ting.
Det er faktisk kun din fantasi der sætter grænsen.

Du kan bytte Lucuma pulveret ud med din fortrukne sødning, hvis du er ok med dette.
Lucuma pulveret er naturligt og stammer fra den peruvianske frugt lucuma. Det tilfører vaflerne lidt sødme og en svag karamelagtig smag. Der er en del kulhydrat i pulveret, men jeg mener godt det kan forsvares i denne opskrift fremfor at bruge sødestoffer. Desuden er mængden relativ lille.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *