Fra havet,  Grønt,  Opskrifter,  Salater

Asiatisk inspireret salat med laks og pak choy

Pak choy – eller lillebroren bok choy kan bruges til mange ting – heriblandt en lækker asiatisk inspireret salat med laks.
Jeg tænker at salaten ville gøre sig godt sammen med and, men her får I altså min opskrift på en asiatisk inspireret salat med laks.

Smagsmæssigt minder pak choy om sølvbede – let bitter, sprød kålsmag. Den er bedst, når den tilberedes kort eller ved høj temperatur

Her har jeg lynstegt den sammen med krydderier og sesam for at lede tankerne mod det asiatiske køkken.

Salaten er let og fuld af lækker smag og passer perfekt til de lidt lunere aftener vi (forhåbentlige) snart går i møde

Asiatisk inspireret salat med laks og pak choy

Antal: 2 personer

Ingredienser:

  • 4 pak choy
  • 20 g kokosolie
  • 2 spsk sesamfrø
  • 1-2 tsk citronsaft
  • 10-15 citronmelisse
  • 200 g laks
  • 1-2 tsk Tamari
  • salt

Rist sesamfrø gyldne på en tør pande

Snit det hvide af pak choy´en fint og riv de grønne blade i grove stykker

I en skål blander du citron, tamari og sesam (smag til med salt, hvis du synes)

Smelt kokosolie på panden ved høj temperatur, tilsæt pak choy og tamari blandingen og vend det hele sammen på panden

Lynsteg og anret på to tallerkener

Put laksen oven på og pynt med citronmelisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *