Lækkerier,  Opskrifter

Kanel lækre Valentines småkager

Vil du gerne forkæle din udkårne med lidt lækkert selvom du eller I spiser KETO?

Så er disse kanel lækre småkager et godt bud!

🖤

Kanel og hasselnød er en lækker kombination i mine øjne og kanel er sådan et dejligt, rart og varmt krydderi. Derfor syntes jeg det passede så fint at putte i en småkage til ens udkårne!

Småkagerne er nemme at lave og du kan variere pynten efter din egen fantasi og smag.
Jeg har her brugt glasur lavet af Sukrin Melis, men det gør småkagerne bløde efter nogle timer.
En anden gang ville jeg nok vælge at bruge farvet hvid chokolade og tage de ekstra kulhydrater med.

Men det er selvfølgelig helt op til dig, hvad du gør. Og skal småkagerne bruges med det samme går det rigtig fint med glasuren

Kan du ikke vente med at komme i gang? Eller har du helt svedt ud at det er Valentines Day?!? Bare rolig – du har sandsynligvis de fleste ingredienser i køkkenet i forvejen!
Og opskriften får du her

Kanel lækre Valentines småkager

Antal: 16 stk

Ingredienser:

  • 40 g creme fraiche (den lækre fede)
  • 125 g hasselnøddemel
  • 2-3 tsk kanel
  • 1/4 tsk vaniljepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 1 spsk Sukrin Gold

Tænd ovnen på 150 grader varmluft

Rør alle ingredienser godt sammen.

Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir. Dejen skal være ca. ½ cm tyk

Stik småkagerne ud med en hjerteform og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag småkagerne i ca. 25 min
Hvis du synes de bliver for mørke kan du vende dem undervejs. De må dog gerne blive godt mørke – så smager hasselnødderne af mere

Lad småkagerne køle godt af og dekorer med f.eks. glasur og lidt glimmer og glitter *G*

Jeg brugte dette blandingsforhold:

Glasur

Rød glasur/sort glasur

  • 4 spsk Sukrin Melis/2 spsk Sukrin Melis
  • 2 tsk vand/1 tsk vand
  • Gelefarve

Rør det hele godt sammen og put i sprøjtepose

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *