Kyllinge suppe
Dette er en utrolig nem suppe som bare smager så fint og dejligt.
Der er ikke de store dikkedarer og udskejelser – det er bare enkelt og lækkert.
Sådan vil jeg også gerne ind i mellem have det! 🖤
Suppen kan laves på flere forskellige måder afhængig af om du er vant til at bruge dine kyllingerester (ben) til at koge fond på eller ej. Ligesom det også afhænger af, hvordan du er vant til at bruge fond og/eller bouillon. Derfor skal du bare se dette som vejledende og så gøre det du synes er nemmest eller bedst.
Kyllinge suppe
Antal: 4 personer
Ingredienser:
- kyllingesuppe (på hjemmelavet fond, bouillon terninger eller lign.)
- 3 dl fløde
- Salt
- Hvid peber
- 300 g kylling bryst
Olie med smag af timian og rosmarin
- et par kviste frisk timian
- et par kviste frisk rosmarin
- kvalitets olie (f.eks. olivenolie)
- Salt
Hvis du laver din suppe af bouillonterninger skal du bruge 3 terninger – dvs. 1,5 L “suppe”.
Har du lavet fond selv skal du bruge ml. 750-1000 ml. god kraftig “suppe”.
Kog kyllingebrystet i godt saltet vand ved middelvarme i 1 time. Kødet bliver dejligt mørt og ikke tørt af dette.
Kog suppen ind til ca. 750-1000 ml afhængig af, hvor kraftig du ønsker den færdige suppe skal være. (udelad dette step, hvis du har lavet suppen af din egen fond)
Tilsæt fløden til suppen og lad det koge op. Lad herefter suppen koge lidt ind for en mere cremet og fyldig suppe.
Smag til med salt og peber.
Lad kyllingebrystet køle lidt af og skil det fra hinanden i mundrette bidder og tilsæt det herefter til suppen.
Lad suppe og kyllingebrystet varme godt igennem inden servering.
Fjern rosmarin og timian blade fra stilkene og blend det sammen med olien. Smag til med salt.
Server suppen sammen med olien og evt. Dukkah.