Tynde kokospandekager
En opskrift mere på pandekager?
JA!
Man kan da aldrig få for mange pandekager – kan man?!? *G*

Jeg eksperimenterer fra tid til anden med forskellige versioner af pandekager.
Når de lykkes deler jeg selvfølgelig med jer.
Der kan jo være grunde til at man har forskellige præferencer og derfor foretrækker den ene type fremfor den anden.
Eller også elsker man bare alle slags pandekager ligesom jeg 🖤
Uanset – så tager jeg gerne en for holdet og afprøver dem alle..

Disse pandekager er lavet med kokosmel for at få en sød smag i pandekagerne uden at tilsætte sødning. Jeg synes personligt at kokos smagen er ret lækker.
Tynde kokospandekager
Antal: 6-8 stk
Ingredienser:
- 4 æg
- 3 spsk kokosmel
- 1 knivspids vaniljepulver
- smør til stegning
Blend æg og kokosmel godt, så dejen er jævn
Rør forsigtigt vaniljepulver i
Steg på panden i smør

Nemmere kan det da ikke være?
Jeg fik 8 pandekager ud af denne dej på en Ø24 cm pande
Er du mere til nogle andre? Måske de tykke, de andre tynde, de lakridsprikkede, de proteinrige, de salte eller de julede?
Du vil muligvis også synes om

Brændende kærlighed a la and
november 26, 2020
Nutella a la Annemette – også kaldet Nødtella!
februar 5, 2021