Brød,  Lækkerier,  Opskrifter,  Tilbehør

Rugbrøds snack med chokolade

Det er godt nok ikke rugbrød – det er heller ikke en rigtig snack… Men der er chokolade i! *G*
Alternativet var “Rugbrødsklatter med chokolade” – det havde ikke været bedre, vel..

Jeg har længe ville lave disse – faktisk i mange år efterhånden, men har aldrig fået gjort det.
Men nu havde jeg lyst til en snack som ikke rigtig var en snack og som jeg håber ikke trigger lysten til sødt og lysten til mere.

Det skulle være noget som der kan stilles på morgenbordet i weekenden, men også noget ungerne kan få som en eftermiddags snack efter skole. Eller som du selv kan spise efter en hård træning.

Selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud, så er der en god mængde protein i disse – ca. 8 gram.
Det svarer til den mængde protein der ofte er i en proteinbar. Hvis du i stedet spiser en rugbrøds snack slipper du for alt det skrammel der typisk også findes i en proteinbar.

Du slipper med ca. 3 g kulhydrater pr. snack, så det er ikke noget du skal spise ubegrænset.
Men med hhv. 8 g protein, 14 g fedt, 3 g kulhydrater og 0,3 g sukker tænker jeg sagtens at jeg kan argumentere for at dette også kan spises på KETO!

Rugbrøds snack med chokolade

Antal: 24

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 200 g hytteost
  • 1½ tsk salt
  • 150 g chokolade
  • 100 g chiafrø
  • 150 g hørfrø
  • 100 solsikkekerner
  • 150 g sesamfrø

Tænd ovnen på 150 grader varmluft

Blend æg, hytteost og salt til en ensartet masse.

Bland frø og kerner i og rør sammen.

Put dejen i 24 forme og bag dem i ovnen i 45 min.

Jeg brugte en 90 % chokolade, hvilket ikke giver den sødme du måske kender fra almindelige rugbrøds snack. Men det gør også at det ikke trigger lysten til mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *