Ko,  Opskrifter,  Pizza

Stærk oksekøds pizza

I dag deler jeg opskriften på denne lækre pizza med stærk oksekød, ost og løg.

Jeg foretrækker som før nævnt min pizza relativ simpel og det er også tilfældet med denne.

Pizzaen er stærk, men slet ikke det brænder i munden stærk. Hvis du ønsker den mildere eller stærkere kan du justere på mængden af chiliflager

Denne pizza er med samme Fat head dej som jeg brugte til pizzaen med broccoli
Du kan også prøve mine andre varianter af pizzadej – f.eks. denne mere traditionelle Fat head dej eller denne som er en krydsning mellem de to andre.

Stærk oksekøds pizza

Antal: 1 rund pizza – 2 personer

Ingredienser:

  • 1 bund
  • 300 g hakket oksekød min. 8-12% fedt
  • 50 g revet cheddar
  • 100 g mozzarella (jeg bruger frisk)
  • 1 lille løg
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk chiliflager
  • Salt
  • Peber

Følg anvisningen til bunden til den er forbagt og nedkølet

Brun kødet godt på en tør pande med oregano og chiliflager

Smag til med salt og peber

Mens kødet brunes kan du ordne løget og skære det ud i ringe

Hvis du ligesom jeg køber cheddar i blok skal du rive osten på den grove side af dit rivejern

Skær mozzarellaen i skiber og fordel den på pizzabunden og derefter halvdelen af løgene

Herefter fordeler du kødet på pizzaen, de sidste løg og afslutter med den revne cheddar

Bag pizzaen i 10 min i en 175 grader varm ovn (varmluft)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *