KETO ERFA,  Mit KETO forløb

Serietid

Mit KETO-forløb – Uge 3

Min tredje uge med KETO var – næsten – kun præget af opture og AHA oplevelser og det var fantastisk at føler, hvordan kroppen pludselig begyndte at arbejde med mig fremfor at føle at den arbejdede mod mig.

Mit bedste råd for denne uge er så vigtigt at det bliver nødt til at fremhæves først i indlægget
UNDERVURDER IKKE SALTET!

Jeg havde for første gang siden start ikke hovedpine – det var så vigtigt for mit velbefindende – JUHU!

Jeg havde fra start været opmærksom på at tilføje lidt mere salt i maden, men da jeg ikke bryder mig om salt mad var jeg også klar over, at det sandsynligvis ikke var nok og derfor supplerede jeg med et glas saltvand 2 gange dagligt. Men da jeg jo stadig følte mig enormt træt i ugen før, stadig følte mig sulten selvom min krop ikke længere skreg efter mad konstant og et par gange havde oplevet at vågne med krampe i læggen besluttede jeg mig for at øge mængden af salt fra 2 til 3 glas dagligt.
Og hold da op en forskel – det har indtil videre været den vildeste AHA oplevelse jeg har haft på KETO.

Mit humør/overskud skiftede næsten øjeblikkeligt – jeg følte mig ikke overmenneskelig, men jeg var slet ikke træt på samme måde og måtte ikke længere slæbe mig på job.
Jeg havde fra start sovet som en sten, når mit hoved ramte puden, men det var alligevel som om det var en mere rolig og jævn søvn – jeg følte mig i hvert fald udhvilet på en helt anden måde.

For første gang siden starten af mit KETO-forløb oplevede jeg at jeg ikke var sulten, da klokken slog spisetid.
Min familie har altid grint af, at jeg ALTID var den første til at spørge efter mad så snart klokken nærmede sig spisetid og nu oplevede jeg at jeg ikke engang havde tænkt på mad, da det var tid til at spise.
I første omgang blev jeg lidt forskrækket over det og troede at der var noget galt, men jeg havde jo læst en masse om, at KETO netop er så godt til vægttab fordi du ikke føler den samme sult. Jeg troede nok ikke helt på det, men jeg havde jo fra start valgt at stole på processen og derfor fandt jeg hurtigt ro i at jeg ikke var sulten hele tiden.

Denne uge er også første gang jeg oplever ikke at have noget appetit overhovedet.
Jeg har noteret at jeg den ene dag slet ikke havde lyst til mad og at jeg tvang mig til at spise alligevel. Set i bagklogskabens lys skulle jeg selvfølgelig bare have lyttet til kroppen. Men det er jo det fantastiske ved at se tilbage på sit forløb og se, hvor meget man har rykket sig.

Madmæssigt var det en uge, hvor jeg – ubevidst – skar ned i mellemmåltiderne og fandt en større ro ved ikke at have mad i nærheden hele tiden.
Jeg tænker at det var den mindre appetit – og en spirende afvænning af behovet for at snacke og have noget med i sofaen.
Ja – vi er her tilbage ved at det kan være uhørligt svært at hygge uden at tygge… men meget mere om det en anden gang!

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *