Is,  Lækkerier,  Opskrifter

Elegante kokos is

Varmen fortsætter i Danmark og det kræver is – flere is! Haha

Jeg spiser normalt ikke søde ting eller snacker ret tit, men her i varmen bliver det bare til mere – og sådan er det lige nu – og det er OK!

Med alt det der er sket omkring mig i den sidste tid – både tæt på i familien og på jobbet er jeg helt sikkert udfordret på min måde at spise på.
Som jeg før har nævnt ryger jeg relativt nemt tilbage i gamle mønstre, når jeg er presset på job eller den private front – dog ikke helt tilbage til masser af kulhydrater og raffineret sukker.
Jeg har gjort rigtig meget for at ændre mine vaner fra at snacke konstant og tænke at jeg ikke kan hygge uden at tygge og det lader jeg ikke bare lige falde til jorden.
Men jeg kan også mærke at jeg bliver nødt til at finde ro og accept af, at lige nu er det sådan at jeg spiser mere med følelserne end jeg bryder mig om.

Elegante kokos is

Antal: 3 alm. størrelse ispinde og 3 mini ispinde

Ingredienser:

Put din dåse med kokosmælken i køleskabet et par dage før du skal bruge den, så den kan skille i hhv. kokosvand og den lækre fede kokosmælk. Til denne opskrift skal du kun bruge den fede del af kokosmælken. Du vil typisk få 2-2½ dl. fed kokosmælk ud af en dåse på 400 ml.

Pisk den fede kokosmælk sammen med kokossmørren og pisk fløden let.

Vend forsigtigt fløden i kokosblandingen.

fyld isen i dine forme og put i fryseren i mindst 5 timer, men gerne natten over.

Pynt isene som du ønsker.

Disse is er hårdere i konsistensen end andre af mine is, da der ikke er æg i, men da jeg i forvejen helst ikke vil bide i is, så passer det mig perfekt!

Isene har en mild smag af kokos og da jeg har brugt hjemmelavet kokossmør kan man ind i mellem fornemme lidt kokos i isen.
Men jeg synes de er super lækre og det er faktisk rart ikke altid at skulle spise noget sødt der smager af lakrids (GYS!)

Hvis man forventer en sød is, så bliver man (som altid) skuffet, når man laver mine is. Der er ikke tilsat sukker eller tilsat sukkererstatninger, men jeg er fravænnet den søde smag og derfor synes jeg at de er lige som de skal være
Foretrækker du en sødere is og er du ok med sødemidler eller lidt sukker kan det selvfølgelig bare tilsættes. Det gør isen mindre hård, da den ikke kan fryse så hårdt ind pga. sukkerindholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *