Min mad-uge i billeder
Denne uge har været præget af kreativitet – ikke kreativitet ift. retter, men ift. at få tingene til at ske på trods af at jeg har været i et nyt køkken hele ugen.. Tænk sig at man kan føle sig så handikappet bare fordi man ikke er i sit eget køkken med sine egne redskaber *G*
For ikke at tale om ingredienser.. Jeg er vant til at kunne freestyle ret meget og lige smage til med det ene eller andet, men når man ikke er i sit eget køkken er det ikke længere en mulighed og man er enten nødt til at huske at sørge for at indkøbe alt hvad man forventer at skulle bruge og/eller holde sig helt striks til opskriften.. Det er ikke lige min stærke side!
Men.. jeg fik da noget at spise hele ugen, så helt skidt har det jo ikke været!
Det er ikke så tit jeg spiser spejlæg, men det har tydeligvis været et hit i denne uge *G*
Det er længe siden jeg har spist chiagrød, men fik lige lyst i denne uge og lavede en portion jeg kunne spise af i nogle dage
I mørbradgryden går jeg ind i mellem på kompromis og vælger at tilsætte cocktailpølser der ikke lever op til mine normale krav til pølser, men jeg tænker at det går – dels er det ikke så tit jeg spiser Mørbradgryde og dels er cocktailpølserne en lille del af hele retten
Hmm.. det ser ud som om jeg kun har spist dagens første måltider hele ugen – det er ikke tilfældet, men det er åbenbart det jeg har fået taget billeder af i denne uge *G*