Serietid
Mit KETO-forløb – uge 11
Når jeg kigger på mine noter fra denne – ellevte uge på KETO – er det første det slår mig; øget appetit! Jeg har noteret at jeg både har lyst til mere sødt og mere mad generelt. Men jeg kan ikke se nogen årsag til det – eller forsøg på at forklare det i mine noter.
Det er først i dag – eller i denne uge faktisk, at det slår mig at det da har noget med min cyklus at gøre!
Jeg har i denne uge – i nutiden – haft mega lyst til mad, sødt og været træt! Og det er pga. det sted jeg er i min cyklus lige nu.
Da jeg sad og gjorde klar til dette indlæg i serien undrede jeg mig over den øgede appetit og pludselig slog det mig – menstruation! Og helt rigtigt – hvis jeg kigger tilbage, så passer det.
Tænk sig at man kan være så blind for det åbenlyse *G*
Jeg har læst en del om kvinders cyklus i de sidste par dage og synes faktisk det er enormt spændende – også ift. at spise KETO eller LCHF, men det fortjener sit helt eget indlæg.
Udover den øgede appetit som tydeligvis har fyldt meget i denne uge – der er i hvert fald mange noter om det – har jeg noteret at vægttabet nu er 6,9 kg og jeg har altså tabt mere end jeg faktisk tog på af at holde op med at ryge.
Når jeg kigger i min madlog kan jeg også spore den øgede appetit – der er stadig kun 2 almindelige måltider om dagen, dog kan jeg se på mængderne at de er større end de plejer – men.. så er der jo lige det der med mellemmåltider!
Og dem har jeg spist – eller drukket hver dag. Nogle af mine mellemmåltider består bare af en kop te med kokosolie, men det er stadig noget jeg drikker ved siden af mine måltider og derfor betragter jeg det som værende mellemmåltider.
Udover ovenstående kan jeg på det mad jeg har spist se at det primært er frysermad – det hænger også meget godt sammen med den tid i cyklussen. Jeg har været for træt til at stå og lave mad hver dag og har benyttet mig af fryserens lager. Jeg ved jeg har sagt det før, men det kan ikke siges nok – HURRA! for foodprepping
Jeg har aldrig gået særligt meget op i min cyklus – jeg har bare været i det og fulgt med.. eller det har jeg nok faktisk ikke engang – jeg har faktisk ikke skænket det en tanke og jeg har aldrig haft en viden om, hvad det kan betyde for mit sociale liv, sexliv osv.
Men jeg kan da godt – i et retrospekt lys – se at min cyklus nok faktisk påvirker flere ting end jeg vil tillægge den.
Det har i hvert fald været en aha oplevelse ift. KETO og det forklarer mange af de noter jeg undervejs ikke har kunnet forstå. Både fra de gode, hvor jeg har følt mig total oven på, max lækker, in the mood til de dage, hvor jeg har noteret øget appetit, cravings for chokolade og træthed helt ind i knoglerne. Jeg har ind i mellem kunne forklare tingene med enten ketose, KETOflu, øget appetit pga. træning, mindre appetit pga. ting i privatlivet osv., men der har også været gange – og med et vist interval kan jeg se nu – hvor jeg ikke umiddelbart har kunnet forklare det.
Da denne serie jo skrives i et retrospekt lys har jeg kunne gå mange uger fra nu frem og kigge – og det bekræfter alt sammen min idé om at cyklussen spiller en stor rolle. Også i det du oplever på KETO.
I næste uge vil ugens indlæg i serien handle om at spise ude, når man spiser KETO og især om de reaktioner der kom fra min krop efter at have valgt at spise flere kulhydrater end jeg plejer. Det er forholdsvis kraftige reaktioner min krop havde og det var bestemt ikke rart.