KETO ERFA,  Mit KETO forløb

Serietid

Mit KETO-forløb – Uge 2

Som du kunne læse i sidste uge var min første uge på KETO (vol. 2) hård, men jeg syntes også min anden uge på KETO var streng.

Denne uge var også præget af symptomer på KETO Flu – dog aftagende – og indre dialoger med mig selv om, hvad jeg skulle og ikke skulle spise.. Men allerede nu var de indre dialoger nemmere at overkomme og de fyldte ikke helt så meget som i ugen før.

Mine fysiske symptomer var i denne uge også hovedpine, men slet ikke så slemme hovedpiner som ugen før. Jeg følte mig stadig virkelig mat og kunne næsten ikke slæbe min krop af sted på job.

Jeg laver et indlæg om KETO Flu senere på ugen og vil derfor ikke gå meget mere ind i symptomer og behandling af dem her. Langt de fleste vil blive ramt at KETO Flu og kan se frem til en periode på 1-2 uger, hvor du føler dig ramt af influenza. I hvor høj grad du har symptomer er forskelligt fra person til person.
Jeg tror, at jeg slap rimeligt nemt – også selvom jeg synes det var slemt nok!

Humøret har – efter mine omgivelsers mening – været bedre i denne uge. Jeg er dog ikke sikker på, at det er sådan jeg selv har følt det. Det var måske bedre i denne uge, men mit sædvanlige overskud – og næsten uendelige tålmodighed på jobbet – det synes jeg ikke jeg har oplevet i denne uge *G*

På trods af det er det ikke det der har fyldt mest i mine notater for denne uge – jeg tænker at det har været fordi det var sådan middelmådigt – og ellers er det fordi jeg stadig var virkelig træt og det derfor er det der havde haft mit fokus i denne uge.

Min krop var i stor krise i sidste uge og det er meget tydeligt at mærke, at den allerede nu har vænnet sig mere til at få energi på en anden måde. Jeg oplevede i hvert fald at min krop ikke SKREG efter mad konstant som i ugen før.

Jeg spiste dog stadig de mængder og kalorier, som jeg havde lyst til – der var ikke skelen til hverken kalorier eller mængder.
Jeg loggede min mad for hele ugen og generelt kan jeg se, at jeg spiste mellem 1500-1800 kalorier dagligt – hvilket er meget rigtig mad for mig.

Derudover kan jeg se at jeg i denne uge spiste Oopsies eller andre brøderstatninger hver dag. Det var ikke brøderstatninger på den måde, at jeg spiste boller eller brød uden mel, men jeg spiste vafler, wraps og knækbrød.
Når jeg ser tilbage på spisemønstret tror jeg, at jeg i denne periode manglede noget under eller om min mad og det er der jo som udgangspunkt ikke er noget i vejen for.
Du vil dog senere i denne serie om mine første måneder på KETO læse at jeg undervejs ændrer fokus fra vægttab til en generel sundere måde at spise på og dermed også går væk fra behovet for at have noget under eller om min mad.

Ved vejningen i denne uge sagde vægten – 3,5 kg.

Udover at jeg i min log kan se at jeg har spist en del brøderstatninger kan jeg også se, at jeg næsten alle dage har spist 3 måltider og 1 mellemmåltid.

Denne uge har været præget af at jeg har prøvet nye ting af – f.eks. alle de brøderstatninger, men jeg har også brugt gamle kendinge, altså almindelige opskrifter jeg har gjort KETO venlige.

Således beskrivelsen af min anden uge på KETO – det holdt stadig hårdt, men mine noter fortæller da heldigvis også at der sker ændringer – og at det er positive ting der sker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *