Chorizo med avokadocreme – anretning til tapas bordet
Jeg elsker at sidde længe over tapas – eller en picnic. Der er bare noget helt særligt ved at sidde og spise helt stille og rolig – nyde de forskellige små anretninger.
Jeg har før lavet disse små anretninger til tapas bordet og der bliver aldrig levnet af dem. Jeg er kæmpe fan af den krydrede chorizo sammen med en cremet avokadocreme.
Server den til tapas bordet eller tag dem med som små hapsere i picninkurven – ja, eller brug dem til en forret. Uanset lover jeg at det vil være et velkomment indslag 🖤
Chorizo og avokado til tapas bordet
Antal: 4 stk.
Ingredienser:
- Oopsie
- 4 skiver tynd chorizo
- 2 avokadoer
- 2 tsk creme fraiche (den gode fede – 38%)
- citron
- salt
- peber
- salt mandler
- rød peber
Blend avokadokødet med creme fraichen til det er helt fint og ensartet
Smag til med citron, salt og peber
Stik cirkler ud af dine oopsies med en udstikker der passer til størrelsen på dine chorizo skiver
Rist oopsie cirklerne kort på brødristeren og lad dem køle af inden du samler anretningen
Skær helt tynde strimler af rød peber
Placer en skive chorizo oven på en cirkel af oopsie. Anret ca. en teske fuld avokadocreme oven på
Pynt af med et par mandler og dine tynde strimler af rød peber
Server med resten af avokadocremen