Garlic and parmesan wings
Det store internet blev en overgang oversvømmet med garlic and parmesan wings, men jeg fik aldrig selv prøvet at lave dem
Det har jeg nu – og de er virkelig lækre!

For noget tid siden købte jeg vinger (og en masse andet lækkert) hos Rigtigmad og har afprøvet lidt forskellige opskrifter og er landet på den her kombination, som jeg synes er tilpas spicy og snasket til mig
Jeg så i en amerikansk opskrift – som jeg desværre ikke kan finde igen og derfor ikke kan kreditere – at de koger vingerne først.
Det synes jeg giver nogle lækre og møre stykker kylling og derfor har jeg taget den fremgangsmåde til mig.
Når jeg har kogt vingerne sammen med en masse krydderier lader jeg kogevandet koge ind og får en fond der smager af pizza. Den bruger jeg ind i mellem til hjemmelavet pizzasauce eller bare som et frisk pust i den sædvanlige kødsauce

Garlic and parmesan wings
Antal. 2 personer eller flere (side dish)
Ingredienser – dressing:
- 6 fed hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 100 g mayo
- 20 g Parmigiano-Reggiano
- 1 tsk citronsaft
- ½ tsk salt
- ½ tsk chiliflager
- 1/4 tsk oregano
- 1/4 tsk basilikum
- 1/4 tsk peber
- 1 knivspids timian
Start med at lave dressingen, så den kan stå og trække smag mens du tilbereder vingerne
Tænd ovnen på 175 grader
Ordn hvidløgene, vend dem i olien og bag dem på en bageplade midt i ovnen i 25 min
Lad hvidløgene køle lidt ned inden du blender dem, mayo, citron og parmesan.
Rør resten af ingredienserne i hvidløgsblandingen
Opbevar i køleskab til servering
Smag til med salt og peber
Ingredienser – wings:
- 500 g vinger
- 1½ L vand
- 1 spsk Tamari
- 1 spsk timian (tørret) eller 3 friske kviste
- 1 spsk oregano (tørret)
- 1 tsk rosmarin (tørret) eller 1 stor kvist frisk
- 2 tsk salt
Bland alle ingredienser – undtaget kyllingevingerne i gryden og kog op
Klip kyllingevingerne over ved leddet og lad dem koge med i vandet i 15 min
Tag dem op af det kogende vand og lad dem dryppe af på en rist i 15 min
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk hvidløgspulver
- 1/2 tsk chiliflager
- 1/2 spsk Pofiber
- 30 g Parmigiano-Reggiano
- salt
- peber
Tænd ovnen på 225 grader
Bland alle ingredienserne i en stor skål og vend de stadig lune vinger i blandingen
Læg vingerne på en plade beklædt med bagepapir og giv dem 20-25 minutter i ovnen eller til de er godt gyldne
Vend dem gerne undervejs
Dyp vingerne i godt med dressing og spis med fingrene – American style


Jordbærtærte på glas

Ramsløg suppe
Du vil muligvis også synes om

Porre-blomkåls suppe
december 9, 2020
Snegle med smag af marcipan og lakrids
april 12, 2021