KETO og vægttab
Når jeg kigger rundt på nettet finder jeg mange misledende og direkte forkerte ting om KETO og LCHF generelt. Det gør mig sådan lidt træls fordi jeg på egen krop har oplevet, hvilken kæmpe forskel KETO kan gøre, når det gøres rigtigt!
Når du vælger at skifte din tidligere måde at spise på ud med KETO, beder du din krop om at gennemgå en ret heftig intervention sammen med dig. Men ofte forventer folk at kunne gøre det uden at sætte sig ind i, hvad det er og hvad det kræver af både dig og din krop
Ville du igangsætte et hvilket som helst større projekt uden at søge informationer om det? Og uden at tjekke kvaliteten af de informationer du finder? Nej vel.. *G*
Konteksten er vægttab
Een ting er at der findes meget ukorrekt information derude. Det vil der altid gøre, når vi alle har mulighed for at bidrage.
Faktisk bliver jeg mest af alt ked af denne misinformation fører til at folk ikke mener at KETO virker til vægttab eller når denne misinformation medvirker til at folk ikke lykkes med KETO for.. KETO virker!
KETO virker uanset om din kontekst er at komme af med din sukkerafhængighed, du ønsker et vægttab eller du bare gerne vil føle et større velvære generelt.
I det nedenstående vil jeg fokusere på KETO i konteksten af vægttab. Er du nysgerrig på at læse mere om, hvordan KETO har påvirket mig kan du læse om mit forløb her.
Jeg kan godt finde på at udfordre folk lidt, når de spørger ind til mig og mit KETO forløb. Derfor spørger jeg tit folk, hvad det kræver at opnå et vægttab.
De svar jeg oftest får er:
- At du dyrker motion
- At du spiser mindre
Og begge dele er i og for sig sande udsagn, men..
Et mere præcist og dækkende svar ville være:
At du er i kalorieunderskud
For det er netop det der er hele humlen!
Det er ligegyldigt, hvad du spiser, hvor meget du spiser eller hvilken livsstil du sværger til..*
Hvis ikke du spiser så du er i kalorieunderskud, opnår du ikke et vægttab.
*Disse ting er naturligvis ikke ligegyldige, hvis vi kigger på sundhed generelt
Din krop, din sundhed – dit valg
Og som oftest er det her det går galt for folk.
De læser sig til at man på KETO bare skal spise masser af fedt og en masse kød og så får du en fantastisk fornemmelse i kroppen og kiloene rasler af!
Hvis de er ekstra heldige falder de over en af de sider som tilmed sælger noget helt særligt olie som gør at de taber sig endnu hurtigere – eller kommer endnu hurtigere i ketose.. HOKUS POKUS!
Du kommer i ketose fordi du indtager få kulhydrater og det kan du sagtens gøre ved at spise et salatblad om dagen og ellers fylder dig med dyr olie.
Men virker det til at være særligt sundt eller en særlig spændende måde at gøre det på? Nej, vel?
Du behøver ikke købe særlige eller dyre olier for at spise KETO. Du skal heller ikke proppe dig med fedt. Eller undlade at spise grøntsager fordi der er kulhydrater i.
Det aller vigtigste er at du husker at en sund og velafbalanceret KETO kost (og kost generelt) består af:
Kød-Grønt-Fedt
Jeg vil ikke opstille et konkret plan med målangivelser for hvor meget eller hvad du skal spise.
Dels fordi det er dit valg, men også fordi vi alle er forskellige og derfor passer forskellige ting til os hver især.
Generelt synes jeg at den sunde og gode måde at gøre dette på er ved at spise helt almindelige mad, men at gøre det med de kulhydratrestriktioner der er nødvendige for at opnå ketose.
Og hvordan gør jeg så det?
- Du spiser protein nok til ikke at miste muskelmasse, dvs. 1-1½ g per kg. kropsvægt
- Spiser max 20-30 g kulhydrater dagligt
- Tilfører fedt til du er mæt
Når konteksten er vægttab, skal du huske at se på mængden af kalorier også
Svære end det er det faktisk ikke!
Jeg ved godt at det kan være en jungle at komme i gang og det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned. Heldigvis findes der mange fine guides og vejledninger til dette og jeg vil også løbende ligge info ind her på siden.
Synes du jeg er lidt streng, sætter tingene på spidsen og måske også er lidt for direkte?
Jeg er det kun fordi jeg så gerne vil have at du lykkes med KETO.
Og for at du lykkes med KETO er det vigtigt for mig at du forstår at det handler om din krop og din sundhed. Og at du derfor gerne må være kritisk, når du søger information om KETO. Men også at du gerne må bruge din sunde fornuft.
Jeg kan helt sikkert finde en kur eller livsstil der er baseret på at spise kage, hvis jeg leder længe nok. Men virker det sundt? Bruger du din sunde fornuft, når du tiltrækkes af sådan en livsstil? Nej, vel? *G*