Kryddersmør med ramsløg
maj 29, 2021
Jeg elsker en klat smør på en god bøf – endnu bedre bliver det, hvis det er en hjemmelavet kryddersmør
Jeg bruger mange forskellige krydderurter, men i dag får I min opskrift på en kryddersmør med ramsløg
Jeg har også lavet andre retter med ramsløg – f.eks. ramsløgsuppe og torskefileter pakket i ramsløg
Kryddersmør med ramsløg
Ingredienser:
- 200 g smør (jeg bruger saltet)
- 10 store blade ramsløg
- lille håndfuld citron melisse blade
- Peber
Tag smørret ud af køleskabet i god tid før, så det kan nå at blive blødt
Skyl ramsløg bladene godt og lad dem tørre inden du snitter dem fint
Gør det samme med citron melissen
Rør smør sammen med krydderurterne og smag til med peber
Rul smørret i en pølse i plastic film eller put det i en lufttæt beholder
Opbevares på køl eller i fryseren, så du kan tage en skive op, når du har brug for det
Forrige
Cremet karry sauce
Nyere