Fugl,  Opskrifter,  Sauce,  Tilbehør

Skidne æg

Ja – sikke en overskrift!
Men det er faktisk ret lækkert *G*

Jeg har gjort den traditionelle ret lidt mere KETO-venlig, så du sagtens kan servere den til påskens frokoster.

Skidne æg er en gammel tradition og forskellige overleveringer fortæller at retten blev spist påskelørdag.
På grund af helligdagene på hver side af påskelørdag havde de huslige opgaver hobet sig op. Madmor havde derfor nok at se til på denne dag og maden skulle være nem og hurtig.

Og det er denne ret i hvert fald også – max 15 min og du står med den færdige ret.

Spis den som forret eller server den om en del af påskebordet – uanset er det et lækkert indslag.

Skidne æg

Antal: 4 personer (forret)

Ingredienser:

  • 4 æg
  • 20 g smør
  • 3 dl fløde
  • 2 spsk sennep (brug den du bedst selv kan lide)
  • Salt
  • Peber

Kog æggene så de er smilende – det tager ca. 8 min

Smelt smørret i en gryde og tilsæt sennep og fløde

Kog saucen op og lad den koge lidt ind, så den tykner
Du kan evt. jævne saucen lidt med 1 knivspids gul HUSK. Men pas på – det er virkelig små mængder der skal til ellers ender du med en slimet klat

Smag saucen til med salt og peber

Put lidt sauce i bunden af en tallerken, skær æggene midt over og placer dem i saucen

Pynt af med det du ønsker og server med et stykke brød

Jeg har pyntet med forårsløg, timian og bacon og serveret broccoli vaffel til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *