Dressing & Dip,  Opskrifter

Mød Guacce – mit livs kærlighed!

Det er måske også store ord at bruge, men… der skal meget til før jeg bliver lige så forelsket som jeg blev i guacamole, da jeg lavede det til en veninde for første gang for 15-16 år siden

Jeg har prøvet et utal af opskrifter på guacamole og guacamole krydderier, men gennem årene har jeg udviklet min egen smag for, hvordan en guacamole skal smage. Ligesom jeg veksler mellem at lave en luksus version og den hurtige version.

I dag får I den hurtige version – et guacamole krydderi jeg altid har stående.

Jeg elsker mexicansk mad og jeg elsker især alt der kan relateres til smagen af tacos og det er tit det jeg tyer til, når tingene går lidt stærkt. Det kan varieres i det uendelige fra salater over burgere til den (næsten) traditionelle taco.
For at være sikker på at kunne lave en hurtig Guacce har jeg altid krydderi stående, så behøver jeg ikke gøre andet end at blende avokado og krydderi og så har jeg en ganske anstændig guacce!

Guacamole krydderi

Antal:

Ingredienser:

  • 2 tsk løgpulver
  • 4 spsk stødt spidskommen
  • 4 tsk chiliflager
  • 4 tsk stødt koriander
  • 3 tsk hvidløgspulver

Smag til med

  • Citronsaft
  • Salt

Bland alle krydderierne sammen og opbevar det færdige krydderi i en lufttæt beholder.

Blend dine avokadoer sammen med krydderiet. Jeg bruger 1 1/2-2 tsk. af kryddderiet per avokado og smager til med citronsaft og salt.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *