Kys det nu, det satans liv

I dag havde jeg egentligt planlagt at skrive om vigtigheden af salt, når man spiser KETO, men sådan som min uge udviklede sig har der været fokus på – næsten – alt andet end mad, opskrifter og KETO.
I denne uge har jeg intet overskud haft til (at lave) mad og forskellen på at spise for at leve og leve for at spise blev meget tydelig.
Store tanker og følelser har fyldt hos mig og det har ikke efterladt meget fokus på kedelige hverdags ting..

Min oplevelse og de tanker jeg har gjort mig vil jeg gerne dele med jer, så her kommer et meget personligt, men også meget ærligt indlæg ❤

Den sidste tid har været hård for min familie med meget sygdom og uopfyldte ønsker på det professionelle plan, men jeg er evigt optimist… Nogle vil måske endda sige at jeg er for optimistisk, men.. det er da næsten ikke til at bære, hvis man hele tiden skal tro det værste og frygte hvert bump på vejen, så jeg fortsætter med at være optimist!

Sidste uge var en dejlig uge og jeg så frem til en ny uge med god energi og gode mennesker omkring mig.
På trods af stor arbejdsbyrde så så jeg frem til en dejlig uge og forholdsvis let uge med tid til både fysisk og mental afslapning mellem alle timerne på jobbet.
Men da jeg efter at have været en ret hård emotionel situation igennem på jobbet, som resulterede i at jeg måtte ringe 1-1-2 for første gang i mit liv og efterfølgende fik rigtig dårlig nyt om udfaldet af dette, var det pludseligt store tanker og følelser der fyldte de timer i stedet.

Det skal ikke forstås som om episoden gjorde at min verden styrtede sammen, men den har i den grad fået mig til at tænke over livet. Jeg har tænkt over livet generelt – det liv vi skaber os selv og det liv som samfundet skaber for/til os.

Hvad mit eget liv angår, så er det nok både en sund og naturlig proces, som bunder i alt det som er sket i min familie i det sidste års tid – og som jeg helt sikkert har skubbet foran mig for at kunne udholde at være i alle de ting der er sket.
Episoden på jobbet var nok skubbet, som gjorde at jeg følte jeg var nødt til at reagere og tage stilling til det jeg selv gør – den måde jeg vælger at bruge min tid på jorden på…

Jeg har et citat hængende over døren i min stue – det siger:
“Love the life you live the life you love”
Men gør jeg det?

Arbejder jeg med det jeg ønsker?
Bor jeg der hvor jeg gerne vil bo?
Hvad med mit kærlighedsliv?
Husker jeg at være tro mod mig selv og mine værdier?
At være i nuet?

Husker jeg at være før det er for sent?

Lader jeg mig irritere over bagateller og lader jeg mig frustrere over ting jeg ikke kan ændre?
Bruger jeg min energi på unødige bekymringer fremfor at være i nuet – og bruge min energi der?

Husker jeg at sætte pris på de små ting i livet eller overser jeg alt i en stræben på “mere og bedre”?

Pyha – det er store og svære spørgsmål at stille sig selv, men jeg tror også det er rigtig sundt lige at tage status på ens liv ind i mellem.

Jeg har tit set Steffen Brandts meget citerede tekst fra nummeret af samme navn, men har aldrig tillagt det mere end at være en smart bemærkning. Men alligevel var det noget af det første jeg tænkte på, da jeg satte mig for at skrive dette indlæg og det giver så god mening, når man læser hele teksten.

Kys det nu, det satans liv
Grib det, fang det før det er forbi

Jeg vil ikke at lade mig rive med at rutinen, jeg vil turde at se på mit liv og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt. Jeg vil tillade mig selv at kaste mig hovedkulds ud i både forelskelser, oplevelser og risici.. Ikke at lade mig begrænse af frygten for at gøre noget andet end jeg plejer.. ikke lade mig begrænse af den midlertidige uro som ændringer kan være i ens hverdag.. ens rutine.
Jeg vil kunne give mig selv helt og fuldstændigt i de ting der betyder noget!

Jeg har lovet mig selv at jeg vil gøre et forsøg på ikke at lade frygten indfange mig, men også at være.. at lade mig selv føle og mærke
Jeg vil forsøge at være mere… for mig selv, men også for andre. Være autentisk og tro mod mig selv – mærke mig selv bedre og prioritere ting der er gode for mig.. for hvis jeg ikke gør, hvem gør så?

Jeg vil kysse det satans liv før det er for sent! 🖤