Brød,  Fra havet,  Opskrifter

Vafler med rejer og laks

Jeg spiser rigtig ofte laks eller ørred sammen med rejer og en eller anden form for brød – eller bare salat.

En lidt finere måde at gøre det på er at servere det på disse fine vafler. Det er samme grundopskrift som de søde vafler – jeg har bare udeladt Lucuma pulveret og tilsat lidt salt.

Før mine KETO dage spiste jeg måske fisk og skaldyr en gang.. i kvartalet *G*
Men nu spiser jeg gennemsnitslig fisk og/eller skaldyr 2 gange om ugen – og jeg elsker det.
Selvom jeg ikke vil indrømme det, så gør creme fraiche og mayonnaise altså bare en forskel, når du skal lave en hurtig salat med fisk eller rejer.

Vafler

Antal: 8-10 vafler

Ingredienser:

  • 300 g hytteost (4 %)
  • 3 dl. pofiber
  • 1 dl fløde (38%)
  • 8 æg
  • ½ tsk salt

Opvarm vaffeljernet i god tid – det er vigtigt det er godt varmt.

Bland alle ingredienser i foodprocessoren eller din blender – og bag i vaffeljernet.

Det er vigtigt at vaflerne får tid nok i vaffeljernet, da de ellers vil hænge i og skille.

Lakse salat

Antal: 1 person – 2, hvis suppleret med f.eks. æg

Ingredienser:

  • 100 g varmrøget laks
  • 50 g rejer
  • Frisk citron melisse
  • 3 tsk Creme fraiche
  • Citronsaft
  • Salt
  • Peber

Skyl citron melissen godt og hak den fint

Rør den hakkede citron melisse og creme fraiche sammen.

Skær din laks i grove stykker og bland den i creme fraiche blandingen.
Rør det godt sammen og smag til med citron, salt og peber.

Anret på vaflerne og pynt med rejerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *