Svenskeren – den svenske hotdog
Sidste uge var spækket med mærkværdige sammenblandinger af mad, som man normalt ikke tænker skal være på samme tallerken, så hvorfor ikke fortsætte? *G*
Svenskerne elsker pølser – måske næsten lige så meget som tyskerne gør? Ej, er der nogen der kan elske pølser som tyskerne kan?
Jeg ved det ikke, men i hvert fald elsker svenskerne pølser! *G*
De putter rejesalat på pølserne – eller spise dem med kartoffelmos i stedet for brød.
De spiser også deres pølser i wraps, hvor pølsen er svøbt i kartoffelmos og rejesalat.
Jeg har før hørt om versionen med kartoffelmos og rejesalat og tænkte at det var virkelig ækelt!
Men da jeg besluttede mig for at afprøve – og ikke mindst gøre forskellige hotdogs KETO-venlige – poppede denne kombination op i mit hoved igen.
Og dermed blev den sammen med den Jydske hotdog en af de første hotdogs jeg lavede.
Den er faktisk slet ikke ækel – det smager ret godt.
Jeg tænker dog at hotdoggen ville have godt af noget mere konsistens. Det er meget blødt i blødt, så næste gang laver jeg enten nogle stegte løg eller måske de lækre syltede rødløg og putter på også.
Svenskeren – den svenske hotdog
Ingredienser:
- 6 spsk Blomkålsmos
- 4 spsk Rejesalat
- 2 Oopsies
- Pølser
- Smør (til stegning)
- Evt. hjemmelavede stegte løg eller syltede rødløg
Start med at stege pølserne i rigeligt smør på en pande. Jerg brugte alm. wienerpølser, da jeg ikke ønskede at pølsen bidrog med ekstra smag til hotdoggen.
Lun Oopsierne. De må ikke blive for sprøde, da de så ikke kan foldes om fyldet.
Put pølsen i Oopsierne. Put blomkålsmos ovenpå og herefter rejesalaten.
Hvis du har valgt at bruge løg, så afsluttes der med dem.