Drikkelse,  Jul,  Lækkerier,  Opskrifter

Den lækreste varme kakao

Jeg fik forleden dag tilsendt et billede af en lækker kop varm kakao og jeg blev dybt misundelig.
Jeg havde i mange år en virkelig dårlig vane med at jeg skule have et glas kakaomælk inden jeg gik i seng og kunne blive helt panikslagen, hvis jeg opdagede at der ikke var noget i køleskabet. Og ja – jeg har flere gange præsteret at køre ud og købe kakao klokken sent *G*

Det var en vane der startede i en periode, hvor jeg var meget stresset og havde svært ved at geare ned om aftenen. Min rutine blev at smøre en enkelt mad og hælde et glas kakao op – det var tegnet til at det var ved at være sengetid og jeg tror at jeg i lang tid brugte det til netop at fortælle min krop, at nu var det ok at geare ned og slappe af.

Behovet for at geare ned og slappe af på den måde forsvandt, men kakaoen blev. Kakaoen røg endeligt, da jeg begyndte at spise KETO og var faktisk noget af det første jeg længtes voldsomt efter – og drak, da jeg stoppede med at spise KETO i den første COVID-19 bølge. Men jeg bryder mig ikke om smagen længere. Det smager sødt og slet ikke af kakao – det smager mest af sukker.

Men da jeg fik tilsendt billedet af den varme kop kakao blev jeg misundelig og fik lyst til en kop kakao – ikke den søde slags – fyldt med sukker – kop kakao, men mere a la en gammeldags kop chokolade.

Dette er ikke en gammeldags kop varm chokolade, men jeg synes alligevel at den kommer ret langt af vejen. Den smager godt og fyldigt af kakao, fløden giver den cremede fornemmelse og sødestoffet en smule sødhed.
Jeg nød min kop til fulde og det er bestemt ikke sidste gang hen over efteråret at jeg har lavet sådan en kop ☕

En lækker kop varm kakao

Antal: 1 (stor) kop

Ingredienser:

  • 1 1/2 dl kogende vand
  • 1 1/2 dl fløde
  • 1 1/2 spsk kakao pulver
  • 2 tsk Sukrin Gold

Bland alle ingredienserne og rør rundt

Top evt. med lidt pisket flødeskum og et drys kakaopulver

Vær opmærksom på mængden af kulhydrater i den kakao du køber – den kan variere meget.

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *