Min mad-uge i billeder
Så gik der sørme atter en uge – jeg kan slet ikke følge med for tiden *G*
Denne uge har budt på lidt mere overskud og dermed også mere energi og lyst til at være i køkkenet og bruge min fantasi.
Ugen har budt på pyntning af 300+ stykker fyldt chokolade – en beskæftigelse jeg elsker! Men også hader, når tingene ikke lykkes – og det synes jeg desværre ikke helt de gjorde i år. Men PYT! – chokoladerne smager jo stadig lækkert
Jeg har brugt en stor del af ugen på at være sammen med familie – både om kedelige praktiske ting såsom julerengøring (læs: rengøring efter chokolade pytning), julegave shopping og bare generel hygge 🖤
Jeg gætter på at den næste uge ikke kommer til at byde på meget tid i køkkenet – i hvert fald ikke med henblik på bloggen her.
Der er en masse juletraditioner der skal ses til, venner der skal ønskes god jul, kolleger og tidligere beboere der skal have en hilsen og meget mere.
Alt sammen selvfølgelig med behørig afstand og med alle retningslinjer overholdt!
Lad os komme til det vigtige i dette indlæg – hvad jeg spiste i den forgange uge!

Jeg spiste risengrød op til flere gange i løbet af ugen – det er nemt, hurtigt og mættende.. og så smager det fantastisk!
Jeg spiste også et par portioner svensk pølseret – men nu er der heller ikke mere af den orange mad i denne omgang *G*

En lækker kop kakao og nogle mandler blev det til efter en våd gåtur 🖤
Jeg synes jeg fornemmer at der kommer lidt mere snacking ind – det er noget jeg skal være opmærksom på i den kommende tid..
Jeg skal være opmærksom på mine bevidste valg!
Det er som om der er noget der siger mig at det ikke er første gang jeg skriver den sætning – hmm.. *G*

Jeg fik endelige preppet nogle Oopsies igen – det resulterede i denne lækre burger den ene aften
Engang i mellem er jeg heldig og kan hente “Take away fra nr. 71” – aka min søster. Denne gang bød det på en udmærket gang kødsauce!
Derudover lavede jeg også selv en gang kødsauce i denne weekend. Det er altid rart med lidt i køleskabet som bare er nemt og stadig lækkert
Ugen bød selvfølgelig også på anretninger a la denne – min favorit i øjeblikket. Så lækkert med kød-grønt-fedt allerede fra dagens første måltid

Udover kødsauce lavede jeg også en gang taco suppe til kølskabet *G*
Du vil muligvis også synes om

Opskrift på pizza med broccoli
februar 9, 2021
Fyldte chokolader med blåbær og kokos
december 23, 2020