Grønt,  Opskrifter,  Suppe

Hokkaidosuppe

Hvad er mere passende for årstiden end en varmende og spicy suppe?

Jeg elsker supper, men er klart mest til de tykke supper – jeg gider ikke rigtig spise de klare supper – det er for kedeligt og for gammeldags *G*

Min absolutte yndlingssuppe er helt klart kartoffelporre suppe, men… det spiser jeg ligesom ikke længere, så jeg skal jo finde på noget nyt!

Hokkaidosuppen har længe tiltalt mig, men da jeg ikke er så meget til søde supper har jeg gået og funderet lidt over, hvad jeg kunne gøre ved den, så den blev peppet lidt op.
Jeg har på – ret konservativ vis – fundet frem til en lidt mere spicy suppe, men der skal helt sikkert eksperimenteres her også! Jeg tænker der er mange små twist man kan give denne suppe og få en helt ny og anderledes smagsoplevelse!

Det har jeg jo heldigvis masser af tid til at eksperimentere med, da de næste 5 måneder – forventeligt – er suppe vejr! *G*

Hokkaidosuppe

Antal: 4 personer

Ingredienser:

  • 800-100 g hokkaido græskar (1 alm størrelse)
  • 100 g løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk chiliflager
  • 8-10 dl kyllingefond eller hønsebouillon
  • 2 dl fløde
  • Salt
  • Peber
  • 30 g græskarkerner (grønne – tørret)
  • 150 g bacontern
  • 30 g smør

Svits kort chiliflagerne på en tør pande.

Ordn løg + hvidløg og lad dem sautere i smør på en middelvarm pande.

Skyl græskarret grudigt og skære det midtover. Skrab græskarkernerne ud og skær græskarret i grove stykker.
Hokkaidogræskarret har så tynd en skræl, at du ikke behøver skrælle det.
Tilsæt græskarret til løg og hvidløg og hæld også det meste af bouillonen ved. Lad det simrer under låg i 15-20 min. Græskarret skal være mørt.

Mens græskarret står og simrer steger du græskarkernerne i lidt smør på panden. Når de begynder at poppe er de klar. Vend dem hurtigt i lidt salt og tag dem af panden. Stil til side.

Steg baconen sprød og gylden på en pande. Lad dryppe af på et stykke papir og stil til side.

Når græskarret er mørt skal suppen blendes. Jeg gør det i min almindelige blender, men hvis du har en god stavblender kan den sagtens klare det.
Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Brug bacontern og græskarkerner til topping og knas i din suppe.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *