Alt det andet,  Cravings,  KETO ERFA,  KETO Flu,  Personligt

KETO med vin.. En update på at give lidt slip

Som I måske husker sluttede min lange sukker – og sødestoffri periode for 7-8 uger siden og jeg lagde i den forbindelse et par indlæg op om det at give lidt slip og om min lyst til at give plads til et glas vin i ny og næ.

Jeg tror faktisk at jeg på det tidspunkt opfandt en ny type KETO som jeg er sikker på vil vinde indpas mange steder – KETO med vin, hedder den *G*


Spøg til side – i en stille stund i går aftes sad jeg og tænkte på, hvordan tiden efter at jeg gav lidt slip egentlig har været og hvordan det jeg har følt det i min krop – og sind.
Faktisk har det nok været undervejs i en uges tid, da jeg begyndte at mærke de fantastiske effekter ved at være i ketose forsvinde.
Jeg vil rigtig gerne dele mine erfaringer med jer, så kære læser – sæt dig godt til rette med en god kop te eller kaffe – jeg tror det bliver et længere indlæg *G*

Det hele startede med at jeg drak et lille glas rosé vin…
 Jeg mærkede tydeligt dette på mit blodsukker, men udover at jeg blev lidt mere fnisende og kunne mærke mit hjerte banke lidt hurtigere, så skete der ikke mere end det.
Den kommende uge havde jeg ikke cravings eller ændret lyst til mad.

Ugen efter drak delte jeg en flaske vin over en middag med en særlig person i mit liv – og huhej, hvor det gik! Altså – i hvert fald indtil næste dag, hvor cravings og lysten til sødt meldte sig med det samme og deraf også de mange lange indre dialoger med mig selv.
Hele ugen stod jeg i køkkenet og lavede kager til min nieces konfirmation og på trods af de mange indre dialoger med mig selv og cravings formåede jeg at stoppe mig selv og minde mig selv om, hvorfor det er jeg ikke spiser sukker og brød. Det er jo for pokker fordi jeg har det så meget bedre uden! Det er jo et valg jeg har truffet for min skyld.
Men som ugen skred frem og jeg fik mere og mere travlt, fik for lidt søvn og følelserne måske var lidt uden på tøjet – kunne jeg ikke mere.
Jeg fandt mig selv stå og tygge på en marshmallow for derefter at spytte den ud, da jeg alligevel ikke helt kunne overskue konsekvenserne af at spise den.
Kulminationen på den uge blev at jeg gav – næsten – helt slip og spiste både kage, tærte med almindelig tærtedej, drak cola og vin.
Kort sagt – sukker, sukker og … SUKKER!

De fysiske bivirkninger ved at behandle min krop sådan blev at jeg igen følte mig oppustet og igen lignede en højgravid om aftenen.
Derudover har jeg har over en nat taget 1½-2 kg. på (væske) og har væske ophobninger i kroppen.
Jeg følte mig sulten hele tiden og kunne slet ikke stilles tilfreds… Det var virkelig cravings der ville noget – jeg tog konstant mig selv i færd med at kigge efter noget – og det noget var bestemt ikke rigtig mad.

Det var lidt som om at ovenstående oplevelse alligevel vækkede et eller andet i mig og jeg stoppede op.. I hvert fald lidt!
Den følgende uge indeholdt ikke vin, men til gengæld blev chokolade gen-introduceret i mit liv. I begrænsede mængder, men alligevel så meget at det lynhurtigt blev en vane lige at gå i køleskabet efter et par stykker…
Min lyst til rigtig mad var for nedadgående og der kom lidt flere af de bløde og søde måltider ind
Men der var dog trods alt ingen kæmpe udskejelser i form af alt for meget sukker eller brød.

Den efterfølgende uge var meget lige sådan, men her var det tydeligt at mærke at der skete noget på den private front, som rodede lidt i mine følelser og dermed også i mængden af chokolade og søde bløde måltider. Og som mængden af det steg – faldt min lyst til rigtig mad. Jeg ville generelt bare helst have hurtige, små måltider – og mange af dem.

Ugen efter var jeg rigtig meget i køkkenet, hvor jeg udviklede og afprøvede opskrifter. Men det meste af maden blev spist af udefrakommende og jeg kan – når jeg ser tilbage på den uge – se at jeg inviterede folk til at spise med konstant fordi jeg ikke selv kunne overskue at spise al den rigtige mad. Det var jo for pokker ikke det jeg havde lyst til at spise!

Jeg lavede i den uge også rigtig mange måltider med søde og bløde ting – og dem delte jeg helst ikke ud af!*G*
Tænk sig, at man kan tage sådanne sindssyge valg på egne vegne!
Denne uge blev optakten til nogle svære beslutninger i mit liv og dermed en hel masse følelser – og som jeg før har nævnt, så spiser jeg rigtig meget med følelserne.
Ikke de gode følelser – jo, de indbyder til vin og sundere søde sager og sundere dejlige vaner.
Men de dårlige følelser – de følelser der opstår, når man føler sig utilstrækkelig på jobbet, der er rod i hjemmet eller privatlivet – når man bekymrer sig.

Ugen blev fulgt op af en uge, hvor jeg pga. en mindre operation var sengeliggende i en periode og hvor jeg synes at det hele var synd for mig selv!
Starten af ugen var præget af ok fornuftige valg madmæssigt og der var ikke de store indre dialoger med mig selv.
Og jeg ved godt hvorfor!

Dels fordi der nu var ro på de ting der rodede omkring mig – jojo, beslutningerne var da stadig trælse, men de var taget og jeg var afklaret med dem. Der var med andre ord ro på følelserne.
Men jeg skal heller ikke underkende det faktum at jeg det også var fordi jeg havde aftalt med mig selv at jeg i de dage jeg var sengeliggende måtte spise lige det jeg havde lyst til!
Der var altså en gulerod i slutningen af ugen i form af 1 kg bland selv slik, masser af sukkerchokolade (læs: lys chokolade med fyld), sukkermorgenmad, hvidt brød og planlagt masser af junkfood måltider..
Og ved I hvad – intet af det smagte mig! Og jeg fik jo heller slet ikke spist alt det jeg havde planlagt, men det var der og det var tilgængeligt.

Jeg blev så syg af både sukkermorgenmaden og det hvide brød, at jeg kastede op og derfor gav jeg det væk.
Det rene sukker – altså bland selv slikket – kunne jeg sagtens spise uden at opleve andet end blodsukkerstigning. Men jeg spiste nu ikke i nærheden af 1 kg alligevel – efter den første aften var det slet ikke interessant mere og jeg spiste det fordi det stod fremme og når jeg ikke kunne finde på noget andet at spise. 
McD mad var det ene af mit junkfood måltid – det endte i toilettet efter at have rundet min mave. Det næste junkfood måltid blev et semi fornuftigt et  – friturestegt kylling og pomfritter.

Udover de umiddelbare bivirkninger – opkast og blodsukkerstigning – oplevede jeg stadig at være oppustet og have ingen lyst til mad. Ikke engang de junk food måltider jeg havde set frem til.
Jeg havde generelt ikke lyst til noget mad – jeg ville have hurtige og lette ting. Altså en hurtig franskbrødsmad, et hurtigt sukkermorgenmads måltid osv., men dem blev jeg syge af.
Jeg havde det skidt i min krop og testede flere gange om det kunne afhjælpes med fedt og/eller saltvand, men ingen af delene hjalp. Faktisk smagte saltvandet så dårligt at jeg igen havde lyst til at kaste op af det.
Sidst på ugen begyndte jeg også at opleve at min søvn blev urolig og jeg vågnede flere gange om natten.

Og netop dette tror jeg var det der satte gang i mine tanker og refleksioner over, hvorfor jeg spiser som jeg gør. Jeg tror at den lange periode uden sukker og sødestoffer havde lullet mig ind i en tro om, at jeg altid har haft det så godt. Og ind i en tro om at jeg da sagtens kunne skeje ud her og det uden at det betyder noget.

Og jeg kan faktisk godt skeje lidt uden at det ødelægger noget – jeg kan godt drikke et glas vin uden at der sker noget ved det. Jeg kan også sagtens spise lidt bland selv slik, hvis jeg virkelig skal mindes om igen og igen, at det ikke smager godt.
Jeg kan åbenbart ikke spise kuldhydrater i form af brød – i nogen form, men det er også ok!
Men jeg kan kun skeje lidt ud, når min krop har det godt uden at jeg ender tilbage i Annemette før KETO tilstand og den tilstand vil jeg ikke være i – det er sgu godt nok ØV at være her *G*

Jeg spiser KETO fordi det gør noget godt for min krop – og mit sind. Jeg spiser KETO fordi jeg trives på det – faktisk har jeg aldrig haft det bedre.

Og derfor var der slet heller ingen tvivl om at denne uge skulle bruges på at komme tilbage på rette køl.
Jeg frygtede at ugen ville være et mareridt at komme igennem og at jeg skulle slås med mig selv og de indre dialoger konstant. Ligesom jeg forventede at blive mødt af de vildeste cravings fra den behandling jeg lige har udsat min krop for.
Men begge dele er udeblevet.. i hvert fald udeblevet i en sådan grad at jeg ikke rigtig tillægger det noget. Jeg skal ikke kæmpe for at lade være med at køre ud og købe alt mulig junk og jeg behøver ikke diskutere med mig selv om jeg skal…

Jeg har i ugens løb oplevet at min lyst til rigtig mad vender tilbage og jeg har mærket små symptomer på KETOflu i form af dårlig ånde og at min saltbalance er helt ved siden af!
Min oppustethed er ikke forsvundet, men jeg kan se på mine ben at væsken stille og roligt forlader min krop.

Jeg er stadig ikke tilbage i ketose, men det skal jeg – der er slet ingen tvivl om, at det er der jeg befinder mig bedst og det er også det der er mit mål nu.

Det skal måske ikke altid være sådan, men hvis det ikke skal det, så skal jeg i hvert fald finde en måde, hvorpå jeg bedre kan eksperimentere med niveauet af kulhydrater og finde det niveau der er mit.

Men for nu tror jeg bare at jeg går tilbage til KETO med vin versionen – det kan man nemlig godt og stadig være i ketose *G*

Det er vigtigt at du som læser forstår at ovenstående er mine erfaringer med at cykle rundt i ketose/ikke ketose og sukker/ikke sukker – og at det bestemt ikke er noget jeg anbefaler før du er sikker i din tilgang til KETO og kender din krop godt nok til at aflæse dens signaler.
Desuden anbefaler jeg ikke at du eksperimenterer med niveauet af kulhydrater før din krop er fedtadapteret.



3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *