Min mad-uge i billeder
Jeg synes det er gået stærkt i denne uge – ikke på den dårlige måde, men tiden er bare forsvundet mellem hænderne på mig uden at jeg egentlig kan sætte fingeren på, hvad jeg har lavet.
Måske er det fordi jeg havde nogle dage, hvor jeg var rigtig skidt med tandpine og tog ret mange smertestillende – jeg synes i hvert fald at dagene er blevet væk for mig. Og også pengene… man skulle have været tandlæge!
Og netop pga. tandpinen har jeg ikke spist ret meget interessant i denne uge – og resten har jeg ikke fået taget billeder af *SUK*
Men I skal da ikke snydes for et par billeder af, hvad jeg trods alt har spist i ugen løb af mere eller mindre mærkelige ting *G*
Ind i mellem kan jeg godt få lyst til at være normal.. tit er det efter en periode, hvor jeg har spist meget sammen med folk som ikke spiser KETO eller hvis jeg bliver fanget af et minde om en eller anden smag – i dette tilfælde rullepølse *G*
Jeg forsøger i de tilfælde altid at kigge mig for og sørge for at købe det produkt som passer bedst til min øvrige livsstil.
Her vil det sige at jeg f.eks. kigger efter så kort en ingrediensliste som muligt, at så meget af varen som muligt er reelt kød og at der ikke er for mange mærkelige sukker – eller sødestoflignende ingredienser i.
Jeg elsker konceptet reste burger – man kan få næsten hvad som helst ind i sådan en *G* Her er den med left-overs fra Mortens aften og lidt grønt i form af agurker.
Jeg spiser ikke agurkerne fordi jeg synes der skal noget grønt med på hver tallerken, men fordi jeg faktisk godt kan lide agurk!
Mit første forsøg med at bage KETO (LCHF) kager – begge ok vellykkede forsøg!
Mortens aften blev lidt alternativ i år, da jeg ikke havde tid til at forberede noget særligt til mig selv, så efter kursus biksede jeg lige hurtigt en blomkålsmos sammen og stegte nogle bløde løg – min tanke var, at hvis alt andet går galt, så er der da til en gang Brændende kærlighed a la and. Men det gik også rigtig fint sådan her
Jeg tror at dette var ugens mærkeligste måltid, men jeg var sulten og der var en rest laks der skulle bruges, så det måtte kombineres med andre rester i køleskabet. Det var ok, men jeg tænker ikke at det er noget jeg vil lægge navn til ude på det store internet.. eller *G*