Pølsemix
Nej – det er ikke den pølsemix som du kender fra den lokale gril – det er en væsentlig sundere og mere lækker pølsemix!

Jeg havde engang en borger på jobbet som spiste pølsemix – ikke næsten hver dag, men HVER dag.
Han elskede pølsemix – desværre den lidt kedelige købte pølsemix fra frost, så den her er til ham – en sundere pølsemix, som vi ville kunne spise sammen 🖤

Pølsemix
Antal: 2 personer
Ingredienser:
- 400 g kinaradise
- 200 g pølser – helst over 90% kød indhold
- 100 g løg
- 40 g smør
- 4 æg
Skyl og skræl kinaradisen. Skær den herefter ud i firkanter – ca. 1*1 cm og kog den i saltet vand i 10 min.
Ordn løget og skær også det ud i ca. 1*1 cm stykker
Sigt vandet fra kinaradiserne.
Steg løg og kinaradise i rigeligt smør på panden til de har taget godt med farve.
Imens skæres pølserne ud i ca. 1-1½ cm tykkelse og puttes herefter på panden sammen med løg og kinaradise.
På en anden pande laver du 2 spejlæg per person.
Jeg har sådan en pomfrit maskine som jeg har kørt det hele på – derfor er mit i fine ensartet stykker – det behøver det ikke være for at smage godt! Det skal være i lige de stykker som du gerne vil have *G*


Søde wraps

Gl. dags oksesteg
Du vil muligvis også synes om

Min mad-uge i billeder
august 9, 2020
Cremet Chiagrød
august 10, 2020
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: