Min mad-uge i billeder
Denne uges Min mad-uge i billeder starter med lidt fakta og et link til noget så mærkeligt som pølsevogne! *G*
I dag er det nemlig præcis 100 år siden at vi fik den første pølsevogn i Danmark. Naturligvis inspireret af udlandet, hvor vognene havde gjort deres indtog før 1. verdenskrig.
Da jeg tilbage i august 2020 delte opskriften på en Jydsk Hotdog med jer nævnte jeg at jeg ikke er vældig begejstret for pølser. Det er jeg stadig ikke, men har dog alligevel formået at indtage en del af dem i min tid på KETO. Måske især fordi jeg har fundet ud af at pølser godt kan være ok, hvis bare du sørger for at købe pølser af god kvalitet og med højt kød indhold.
Jeg har derfor også delt flere opskrifter med pølser med jer – b.la. Pølsemix og Svensk Pølseret.
Som en hyldest til pølsevognen og min nyvundne interesse i pølser vil jeg over den næste tid dele opskrifter med jer med pølser.
Vi starter i næste uge med en speciel, men velkendt hotdog – stay tuned! *G*
Indtil da får i nu ugens mad i billeder – der indgår sjovt nok også lidt pølser, dog mest den spegede af slagsen!
Jeg har ikke spist særlig meget aftensmad hjemme i den forgangne uge og når jeg ikke gør det, glemmer jeg at tage billeder af min mad.
Når jeg har været hjemme til måltiderne har jeg levet af en mørbradgryde jeg lavede tidligere på ugen, mine efterhånden ret typiske dagens første måltider – og hurtige måltider.
I indlægget Året der gak fortalte jeg om at trives eller ikke trives på KETO med vin. Jeg talte om carb creeping og at stramme op på vanerne igen. Jeg kan mærke at der skal strammes op. Jeg trives ikke så godt og jeg kan også mærke at jeg tyer mere og mere til de nemme løsninger.
Så forhåbentlig er det den sidste uge i denne omgang, hvor min mad vil være mere tenderende til liberal LCHF end KETO.
Min mad-uge i billeder

Chigrød er ikke noget jeg spiser tit, men ind i mellem synes jeg det er rart at få lidt variation. Og gerne af den slags der ikke involverer endnu mere fast føde. Hvorfor jeg ikke så tit spiser chiagrød kan du læse om her.

Et af de hurtige måltider.
Stadig et mættende måltid, men ikke et måltid jeg som sådan vil anbefale. Og slet ikke hvis du er i opstarten af et KETO forløb.
Men jeg er ikke i opstarten af KETO, tværtimod er jeg i en eksperimenterende fase. Desuden jeg kender efterhånden min krop så godt at jeg ved, hvad denne type måltid gør ved mig og tager derfor et bevidst valg, når jeg spiser sådan.


Endnu et af de hurtige måltider. Der er som sådan intet i vejen med at spise en Oopsie som et hurtigt mellemmåltid eller snack.
Jeg spiser meget sjældent et mellemmåltid eller en snack – og når jeg gør er det fordi jeg ikke har spist nok ved det forgangne måltid. Eller fordi jeg vælger at følge en craving til noget bestemt.
I dette tilfælde var det fordi jeg ikke havde spist nok tidligere på dagen.
Jeg vil helst ikke have behov for at spise hverken mellemmåltider eller snacks. Jeg nyder at vide at jeg maksimalt behøver at spise 2 gange i døgnet og trives derfor sådan.
Når jeg har optimeret min kost og er i ketose har jeg ikke behov for andet end mine 2 måltider. Men når jeg ikke kører min kost optimalt – som f.eks. under KETO med vin – oplever jeg at have lyst til mellemmåltider eller at snacke.
Det må gerne være lidt fint selvom det bare er onsdag!


Tapas brunch agtigt serveret til et møde med Bestshops

Chiagrød med lidt frugt (50 g i alt), hvilket vil bidrage med ca. 5 g kulhydrat i dagens kulhydratregnskab (her har jeg ikke set på andet end frugten!)

Hindbær mousse
Du vil muligvis også synes om

Skidne æg
april 1, 2021
Gris Stroganoff a la Annemette
september 28, 2020