Lækre vafler med creme fraiche
I dag er det international Vaffel dag og i den anledning skal der selvfølgelig en opskrift på vafler (mere) på bloggen *G*
Vidste du at der er to dage om året, hvor vi kan fejre vaflen?
Den 25 marts fejrer mange europæiske lande vaffel dagen og den 24 august fejrer man dagen i USA. Det er en markering af vaffeljernets opfindelse der fejres denne dag. Men uanset om det er det ene eller andet, så er det jo en oplagt mulighed til at spise flere vafler!

Denne opskrift lavede jeg for at forsøge at minimere brugen af æg til dem der ikke så gerne vil eller kan tåle det, men også i et forsøg på at finde en anden kilde til væske i dejen end hytteost.
Jeg synes det er lykkedes ret godt.
Vaflen er jo stadig ikke sprød som du kender det fra en vaffel lavet på mel, men den får lidt konsistens og lidt at tygge i fra hasselnøddemelet og altså ingen eggy feeling fordi jeg har brugt mindre æg.

Disse vafler kan bruges i både det salte og søde køkken. Du kan også prøve mine vafler med blomkål, de søde vafler, de salte vafler eller ostevaflerne – de såkaldte Chaffles.
Lækre vafler med creme fraiche
Antal: 3-4 dobbelte (6-8 enkelte)
Ingredienser:
- 4 æg
- 1 lille bæger creme fraiche 38%
- 50 g hasselnøddemel
- 2 spsk Pofiber
- 1/4 tsk natron
- 1 tsk salt
- 1 tsk Xanthan Gum
Bland de våde ingredienser og pisk dem til en ensartet masse
Bland de tørre ingredienser og rør det godt sammen
Hæld de tørre ingredienser i de tørre og pisk til en jævn dej
Lad dejen hvile i 5 minutter for at lade Pofiberen skabe lidt struktur i dejen
Bag i dit vaffeljern som du plejer


Min mad-uge i billeder

Whiskey sauce
Du vil muligvis også synes om

Brændende kærlighed a la and
november 26, 2020
Serietid
oktober 7, 2020