Whiskey sauce
I anledningen af Whiskeyens dag synes jeg at vi skal have en whiskey sauce på bloggen
Jeg drikker ikke selv whiskey, men jeg sætter pris på en god sauce med whiskey i *G*

Sådan en skal naturligvis laves fra bunden og skal laves med whiskey og ikke alle mulige mere eller mindre mærkelige smagsstoffer og aromaer. Derfor laver jeg min egen essens til saucen.
Brug en ikke-røget whiskey eller bourbon til din sauce – det giver den bedste smag.
Er du ikke til whiskeysauce kan du måske fristes af den lidt skøre, men meget lækre porre bacon sauce, den friske sauce Mousseline eller den lækre cremede svampesauce.
Men nu til opskriften på whiskeysaucen – det er trods alt den det handler om i dag

Whiskeysauce
Antal: 4 personer
Ingredienser:
Essens
- 5 spsk Whiskey (ca. ½ dl)
- 1 spsk balsamico (jeg bruger med frugt smag for at tilføre lidt sødme)
- 2 kviste frisk rosmarin
- 1 tsk timian
Bland alle ingredienser i en gryde og reducer til ca. det halve
Sigt essensen så rosmarin og timian sigtes fra
Stil til side
Sauce
- 70 g smør
- 70 g tomatpuré
- 2½ dl fløde
- 5 spsk whiskey
- 1 spsk balsamico
- ½ tsk røget paprika
- Salt
- Peber
- Essens
Brænd whiskey og balsamico af i en pande
Skru ned for varmen og tilsæt tomatpuré, smør og paprika
Tilsæt essens og kog op
Tilsæt fløde og lad saucen simre i 10-15 minutter til ønsket konsistens
Smag til med salt og peber
Server saucen til enten en god rød bøf – eller til kylling og grønt

Lækre vafler med creme fraiche
Min mad-uge i billeder
Du vil muligvis også synes om
Serietid
august 19, 2020
Fyldte chokolader med citron marcipan og lakrids jelly
marts 20, 2021