Min mad-uge i billeder
I de sidste par uger har jeg skrevet om, hvor sulten jeg har været – eller i hvert fald at jeg har følt mig sulten og at jeg har tjekket køleskabet konstant *SUK*
Som jeg skrev i sidste uge kunne jeg ikke umiddelbart se, hvorfor det skulle være sådan og derfor begyndte jeg at se nærmere på, hvad jeg spiste og hvornår.
Det kigger jeg stadig på – og forsøger at finde frem til, hvorfor jeg reagerer sådan lige pt.
Jeg har logget mine måltider i et par dage nu og umiddelbart er det i hvert fald ikke fordi jeg får for lidt at spise – ikke når vi ser på den mængde kalorier jeg spiser any way.
Det bliver spændende at se om der viser sig andre – eller flere ting i den kommende uge.
Jeg har ikke været så god til at få taget billeder af mine måltider i den her uge, men en del har jeg da. Af en eller anden grund er jeg altid ok til at få taget billede af dagens første måltid. Måske fordi jeg holder så meget af at spise på den måde *G*
Min mad-uge har set sådan her ud
Oopsie, avokado og chorizo sandwich er min nye syndige ting – det smager SÅ skønt sammen
Jeg var så uheldig at der var mere af chiagrøden tilbage fra weekenden – ØV at jeg blev tvunget til at spise chiagrød på en helt almindelig mandag *G*
Der var også en rest af den lækre salat jeg lavede i anledning af Kvindernes Kampdag 🖤
Hvis du læser med på IG ville du forleden kunne læse historien om, hvorfor det ene æg ser lidt mærkeligt ud på dette billede.
Pludselig sagde det “plop” fra panden – op hoppede æggeblommen, vendte rundt i luften og faldt på plads præcis, hvor det skulle. Det har jeg alligevel aldrig oplevet før *G*
Lækkert let indslag som lover lidt sommer og sol allerede..
Det ser mere mærkeligt ud end det egentlig er.. måske
Frikadellen er ret spicy, pak choien er stegt med citron og sesamolie og dertil en karry sauce. Det er da lidt asiatisk inspireret det hele! Uanset – det smagte dejligt
Lidt weekend luksus – hvide boller og mini pandekager 🖤
Det er alt for længe siden jeg har fået tacos – det blev der reddet bod på i den her uge
Lidt flere weekend fristelser.. Lakrids mousse lavet på kokosmælk – så lækkert!