Lækkerier,  Opskrifter

Små buttede pandekager

Disse små tykke pandekager virker til at være syndige, men det er de faktisk slet ikke!
Jeg har her lavet dem i en variation med Sukrin (sødemiddel), men du kan sagtens udelade det.

Der findes virkelig mange opskrifter på både tykke og tynde pandekager på nettet – jeg har prøvet nogle forskellige både med og uden melerstatninger (f.eks. mandelmel eller kokosmel), men jeg synes ikke det er nødvendigt. Det fordyrer bare pandekagerne og det er de jo ingen grund til, når det ikke behøves *G*

Disse er lavet på den gule HUSK, æg og ost – nemt, forholdsvis billigt og jeg kan ikke smage forskel på disse og de amerikanske pandekager jeg plejede at lavede.

Jeg har her serveret dem med hindbærskum, hindbærsylt og lidt blåbær, men du kan servere dem med alverdens ting. Jeg har tidligere spist dem med kokossmør tilsmagt med forskellige ting, med Sukrin sirup, hjemmelavet nutella osv. – det er kun din fantasi og mængden af kulhydrater der sætter grænsen 😉

Jeg laver som regel en ret stor portion og smider dem i fryseren, så er det nemt og hurtigt at tage en pandekage op, hvis lysten skulle melde sig. Du kan selvfølgelige bare halvere portionen, hvis du ønsker det.

Små buttede pandekager

Antal: ca. 20

Ingredienser:

  • 500 g hytteost
  • 10 æg
  • 3 spsk Gul HUSK
  • 1 spsk Sukrin Gold
  • 2 dl fløde
  • Skal fra en citron
  • 2 tsk kardemomme

Blend æg og hytteost

Bland resten af ingredienserne i massen og rør det godt sammen. Dejen bliver ret fast i det, så fortvivl ikke, hvis du i første omgang tænker at det da aldrig bliver til pandekager!

Steg pandekagerne i godt med smør på en middel varm pande. Det passer med ca. en spiseskefuld dej per pandekage.

Du skal væbne dig med tålmodighed, når du steger pandekagerne – de kan være rigtig svære at vende, hvis du ikke har ladet dem få nok tid før du forsøger.

Server dem med sit yndlingsfyld – eller toppings

9 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *