Min mad-uge i billeder
Jeg har nu lavet denne type indlæg i et halvt år og jeg har været i tvivl om jeg skulle fortsætte med dem i 2021
Indlæggene er dels en slags dagbog, dels er det et overblik for mig selv over, hvad jeg spiser (og dermed også tit et overblik over hvordan det går med at spise KETO), men allermest er de tænkt som værende inspiration for jer der læser med på bloggen.
Der er flere ting som jeg personligt ligger vægt på og godt kan lide i denne type indlæg og som jeg forsøger at imødekomme, når jeg laver mine ugentlige indlæg. Det er dog vigtigt for mig at pointere at mine indlæg på ingen måde er pyntet på og tilpasset til disse kriterier.
Det du ser i mine indlæg er det der sker hos mig lige nu – og derfor er det heller ikke altid at jeg selv kan leve op til de ønsker jeg har for indlæggene
- Det skal være realistisk – eller kald det virkeligt
Selvfølgelig er der pæn mad i blandt, men der er sandelig også kedelig og grim hverdagsmad for selvom jeg blogger om mad, elsker at lave og spise mad, så er jeg også bare et menneske med begrænset tid og ind i mellem andre gøremål end mad *G*
- Et bredt udpluk af mine måltider
Jeg vil gerne have at min ugentlige opdatering viser et bredt udpluk af mine måltider. Det er ikke altid lige nemt, da jeg kun spiser to måltider om dagen – dagens første måltid og dagens sidste måltid *G*
Det første ligner ofte hinanden – og det sidste.. er ofte enten frysemad eller det samme 4 dage i træk, da jeg jo foodprepper og bor alene, så en gang kødsauce varer bare længe *G*
- Vise at det ikke er hverken besværligt eller dyrt at spise KETO
Jeg bliver tit mødt med en holdning om at det må være både svært og dyrt at spise KETO – dyrt fordi folk tror vi spiser enorme mængder kød og besværligt fordi folk har fået en idé om, at vi står i køkkenet dagen lang for at lave de fine måltider de ser på internettet – hvilket til dels er årsagen til at jeg synes pkt. 1 er så vigtigt!
Derfor forsøger jeg også gennem mine måltider at vise at det hverken behøver at være dyrt eller besværligt.
Dagens første måltider tager ofte ikke mere end 5-10 minutter at tilberede, da det er ting jeg enten har foodpreppet og ellers er det der tager længst tid at lade min te trække længe nok *G*
Mine aftensmåltider – dagens sidste måltid – er også ofte fra fryseren eller køleskabet og tager derfor heller ikke mange minutter af varme op og servere – evt. dampe noget grønt til.
Som før nævnt foodprepper jeg og det betyder at jeg bruger en del tid en dag i løbet af ugen på at snitte grøntsager, lave retter til ugens løb eller fryseren og f.eks. vafler eller Oopsies. Og dette er netop årsagen til at jeg kan lave så hurtige måltider i løbet af ugen.
Jeg kan bedst lide det på denne måde – det giver også automatisk økonomiske fordele, da jeg er fri for impulskøb fordi jeg lige skal ind og shoppe noget mad på vej hjem fra job.
Det blev en længere smøre – det jeg egentlig ville var bare at dele med jer at jeg har været i tvivl om jeg skulle fortsætte indlæggene, men da jeg tidligere i dag sad og kiggede min årsrapport over bloggen igennem og så at disse indlæg ligger på Top3 besluttede jeg at fortsætte med dem.
Samtidig ville jeg gerne fortælle min bevæggrunde for at lave disse indlæg.
Indlæggene kommer fremover – af praktiske årsager – om mandagen fremfor om søndagen som de gjorde i 2020
Og nu til ugens måltider..
Note to self: Svampesaucen kan ikke lide at blive varmet i mikroovnen *G*
Ind i mellem bliver mine måltider bare lidt sære – her var der en rest avokado-mynte creme tilbage som altså ikke passer rigtig godt til en steak, men det var hvad der var i køleskabet.. apropos at spare tid i køkkenet *G*
Se – en lamme culotte og avokado-mynte creme passer straks meget bedre sammen!
Dagen derpå burger med lækker hjemmelavet kold kakao – så er livet lige til at klare igen 🖤
Dette er selvfølgelig ikke et måltid, men synes alligevel at billedet skulle med, da det var en betydelig del af mine kulhydrater i denne uge!
Det var dog også det eneste jeg indtog nytårsaften som havde flere kulhydrater end godt er for mig, så jeg tænker jeg klarer det!
Og særlig når jeg fulgte op med Dagen derpå burgeren og lækker fed kakao *G*
Rester af forretten fra nytårsaften kombineret med suppe fra fryseren – igen et lækkert og mættende måltid på max 15 minutter
Nytårs desserten som jeg aldrig nåede til før 2021 🥳
Hvad ligger du som læser vægt på i disse indlæg?
Er der noget du gerne ville have jeg gjorde mere eller mindre af i indlæggene?
Del gerne dine tanker med mig – mine indlæg og jeg kan kun blive klogere og bedre af det 🖤
2 kommentarer
Anna Hansen
Godt nytår
Jeg elsker at læse dine skøre, lidt skæve fortællinger om dit liv. Jeg synes det er rart at man lærer dig lidt at kende gennem dine indlæg
Og så elsker jeg bare de her indlæg – det er så dejligt at se, hvad du spiser og på den måde måske også selv få gode ideer
KH Anna
AnnemetteEngell
Hej Anna
Tak for de søde ord – jeg er glad for at du kan lide at læse med herinde ❤️
Annemette