Serietid

En afslutning på serien Mit KETO-forløb

Serien startede med at fortælle lidt om mig, min motivation for at starte på KETO og ikke mindst min kontekst.
Som nogle måske husker var min oprindelige motivation at jeg ville tabe de 5-6 kg. jeg havde taget på efter et rygestop og min kontekst var derfor ikke at slippe sukkertrang – jeg startede derfor min første tid på KETO op med at tillade sødestoffer.
Men efter at COVID-19 kastede mig lige lukt tilbage i armene på kulhydraterne begyndte jeg at tænke over mine valg. Jeg gik derfor ind i denne periode på KETO med et bevidst valg om, at udelukke sødestoffer. Jeg var træt af at være slave af sukker – og selvom jeg oplevede både øget energi, bedre søvn og vægttab på TAKE I på KETO – forsvandt følelsen af at have “lyst til noget” aldrig rigtig. Jeg kunne sagtens gå gennem butikkerne uden at ville flå alt sukkerholdigt ned af hylderne, men jeg lagde aldrig følelsen af at hygge betyder at tygge fra mig og jeg følte stadig at min hjerne og krop cravede sukker/kulhydrater – bare i mindre stil end før. Beslutningen var derfor relativ nem – min både at leve på KETO skulle være helt uden sukker og sødestoffer.

Min første uge var i den grad præget af både fysiske og psykiske symptomer. Jeg havde ondt af mig selv, vanens magt forsøgte igen og igen at overtale mig til at bryde min aftale med mig selv og fysisk mærkede jeg en konstant sult, træthed og hovedpine som ikke ville gå væk på trods af salttilskud. Det var en uge hvor jeg spiste uden at tænke over hvor meget og hvor ofte- fokus var at holde kuldhydratingtaget på 20-30 g dagligt og ikke at friste mig selv til at spise noget jeg ikke ville. Dette betød også at jeg ikke så mellemmåltider som værende skidt.

Min anden uge på KETO var meget lig den første – dog med den forskel at alt var i lidt mildere grad. Jeg havde uden tvivl KETOflu, men den var aftagende i slutningen af 2 uge og jeg oplevede at de indre dialoger med mig selv om, hvorvidt det var fornuftigt at spise Ben&Jerry, bland selv slik mv. var langt mindre. Jeg oplevede også at sulten var mindre, men jeg spiste også stadig uden at ville begrænse mængderne.

Min tredje uge var præget af AHA oplevelser og opture!
Jeg havde for første gang en oplevelse af at min krop arbejdede sammen med mig i stedet for imod mig. Jeg øgede mit saltindtag i denne uge og det havde en kæmpe betydning for både sult og træthed – det var markant anderledes end ugen før. Jeg havde for første gang oplevelsen af ikke at være sulten, da klokken slog spisetid og det var kæmpe stort for sådan en som mig. Min familie plejer altid at joke med, at mit ur er indstillet til spisetid og hver gang jeg åbner munden, så er det for at sige at jeg er sulten. Men i denne uge oplevede jeg både ikke at være sulten til spisetid, men faktisk også at måtte tvinge mad i mig fordi jeg en dag oplevede ikke rigtig at være sulten. I bagklogskabens lys skulle jeg selvfølgelig bare have ladet være med at spise, men dengang var jeg stadig lidt indstillet efter at spise kulhydrater og derfor lidt bange for, hvad der ville ske, hvis jeg ikke spiste når nu det var spisetid *G*

Den fjerde uge var lidt en mærkelig uge hvor jeg vekslede mellem at spise virkelig meget eller virkelig lidt mad. Jeg følte mig ikke sulten på den måde som jeg havde gjort i de tidligere uge og lod mig selv spise mere intuituvt. Dette resulterede i dage, hvor jeg spiste 2100 kcal og dage, hvor jeg spiste 600 kcal. At spise mere intuitivt betød også at jeg – ubevidst – skar ned for mellemmåltiderne. Jeg oplevede i denne uge, hvad andre beskriver som betontunge ben – hold da fast! Aldrig har jeg følt mine ben syre sådan til – og det her var uden overhovedet at træne!
Samtidig var det en uge, hvor jeg følte mig ramt af en form for skuffelse! Jeg havde læst så meget om, hvordan folk i fjerde uge oplevede en uendelig energi, men ikke jeg – nærmest tværtimod

Min femte uge på KETO var en uge præget af urolig søvn og dermed enorm træthed. Jeg oplevede for første gang at sove dårligt på KETO – indtil nu har jeg sovet som en sten så snart jeg ramte hovedpuden, men i denne uge var søvnen let og dårlig. Jeg tilskrev den dengang de ændringer og rokeringer der var på min jobsituation. Jeg spiste i denne uge stadig uden begrænsninger på fedt og mængder, men selvfølgelig med fokus på kulhydraterne. Jeg spiser 2 daglige måltider flere gange i løbet af ugen.

Min sjette uge var den vildeste uge! Her ramte jeg den der uendelige energi jeg har læst om – så meget at jeg havde svært ved at tøjle den. Søvnen var urolig fordi kroppen ikke rigtig kunne finde hvile, men jeg var på ingen måde træt. Jeg mærkede adrenalinen fare rundt i kroppen og min hjerne køre på højtryk og i første omgang blev jeg lidt bange for om det kunne være symptomer på stress, men det var slet ikke på samme måde. Det her var sådan en god energi – en fed energi, som om hjerne og krop virkelig var optimeret. Jeg spiste i denne uge dagligt 2 måltider, men følte en lyst til noget. Det var ikke lyst til sødt, men bare lyst til noget. Når jeg kigger på det retrospekt spiste jeg ikke nok til mine to måltider og derfor følte jeg sult.

Den syvende uge i mit KETO-forløb var meget lig den sjette uge. Jeg har i denne uge noteret at jeg allerede her har nået mit oprindelige mål for vægttab.

I min ottende uge gik vi ind i juni og med det dejlige vejr fulgte også lysten til lettere og mindre mad – og flere is! Jeg spiste KETO is og derfor triggede de ikke min lyst til sødt – eller lysten til mere generelt. Det var forfriskende at kunne nyde en is og ikke konstant være genstand for andres undrende blikke, når man takkede nej.
Jeg spiste i denne uge 2 daglige måltider og for at imødekomme min hjerne og dens til tider firkantede måde at være på fandt jeg på begrebet dagens første måltid i stedet for at kalde det jeg spiste som det første på dagen for morgenmad, når det ikke lignede det – hverken jeg eller andre – ville kalde for morgenmad.
Denne uge var også ugen hvor jeg troede at jeg led af forstoppelse fordi jeg ikke var på toilet i flere dage. Indkøbte afføringspiller, men det havde igen effekt og jeg måtte derfor bare konkludere, at når man spiser rigtig mad og ikke junk, så er det ikke altid der er noget i overskud *G*

Den niende uge på KETO uden raffineret sukker og sødestoffer var ugen, hvor jeg holdt op med at have ondt af mig selv over at jeg ikke kunne spise min sædvanlige chiagrød med masser af frugt og lidt chokolade. Jeg oplevede for alvor, hvor godt min krop og jeg trives på kød-grønt-fedt til alle dagens måltider – det var så fedt!
Det var også ugen hvor jeg for alvor gjorde op med mellemmåltiderne – sandsynligvis fordi jeg endelig havde fundet ud af at spise nok til mine andre måltider og helt sikkert fordi jeg var begyndt at spise rigtig mad til dagens første måltid også!
Jeg oplevede ikke længere cravings og havde ikke længere indre dialoger med mig selv om dit og dat – dette var en sand befrielse at opleve.

Min tiende uge på KETO var ugen, hvor jeg begyndte at træne igen efter at COVID-19 lukkede alt ned.
Jeg oplevede i uge 4 at have betontunge ben og havde i mit KETO forløb TAKE I oplevet at der var virkelig hårdt at træne og derfor frygtede jeg lidt at komme i fitnesscentret igen, men min frygt var unødvendig. Selvfølgelig kunne jeg ikke løfte så meget som før jeg stoppede med at træne og selvfølgelig var min krop helt færdig efter træningen, men det var på den gode måde. Ikke på betontunge ben måden!
Som en konsekvens af at jeg begyndte at træne oplevede jeg også at min appetit steg. Jeg spiste både mere rigtig mad, men jeg snackede også mere – gode snacks, men stadig snacks. Jeg var bevidst om dette og var bevidst om at det ikke måtte fortsætte.
Som I ved går jeg meget op i at tage bevidste valg – og her var valget at lade min krop forkæle lidt i form af flæskesvær, en smoothiebowl og lignende.

Den ellevte uge havde jeg noteret øget appetit flere gange og uden at have noget at henføre det til. Jeg havde samtidig noteret at jeg havde lyst til sødt – chokolade. Da jeg kiggede på mine noter i retrospekt lys gav det hele mening – også ift. tidligere noter om mine cravings – og træthed!
Jeg var et sted i min cyklus, hvor jeg cravede sødt, var mere sulten og træt. Det er også her at jeg første gang snakker om food prepping – for det var nemlig noget jeg i den grad gjorde brug af i den uge. Jeg var for træt til at stå og lave mad – det gik hårdt ud over fryserens lager. Jeg har noteret at jeg spiste det samme antal måltider, men at de bare var større end de plejer – det giver meget god mening ift. at have en øget appetit!

Min tolvte uge i KETO forløbet blev dedikeret til mine krops reaktioner på at spise ting som jeg egentlig ikke gør normalt. Emnet kom op fordi jeg i nutiden havde haft nogle ret voldsomme oplevelser med at spise ting jeg normalt ikke spiser. Og da jeg i min tolvte uge på KETO havde været ude og spise flere gange syntes jeg det var fint at skrive om det. Især fordi min krop reagerede på meget lidt i denne uge.

Den trettende uge på KETO var en uge, hvor jeg oplevede hvor nemt og simpelt det er at spise KETO. Selv i et lille og meget primitivt sommerhus. Jeg oplevede også hvor relativt nemt det kan være at sige nej – og eller simpelthen ikke have nogle cravings, når man spiser sig mæt i god og rigtig mad.
Denne uge er derudover en kort opsummering på at alt er som det skal være – jeg oplevede ingen store JUHUU oplevelser, men heller ikke KETOflu eller andre bivirkninger ved at spise KETO. Man kan sige at alt var normalt – så normalt som det nu kan være, når man oplever en helt fantastisk ro i kroppen, sover som en sten, har mere energi og overskud end nogensinde og spiser bedre end man før har gjort!
Jeg skulle lige tage mig selv i at tænke: “Er det bare det?”, men når jeg tænker tilbage på, hvordan jeg havde det i krop og sind før KETO, så er det bestemt ikke bare det.. Det er intet mindre end fantastisk – jeg ELSKER at leve på denne måde.

Den fjortende uge er en uge, hvor jeg udfordres på cravings og lyst til ting som ikke er gode for mig. Dette fordi jeg arbejdede rigtig meget i den uge.
Gudske tak og lov er jeg – som regel – god til at preppe og det redder mig i perioder som denne, hvor der ikke er overskud til at stå i køkkenet.
Derudover er den fjortende uge ne uge, hvor jeg reflekterer over det at spise med sine følelser.
Jeg blev opmærksom på at mine følelser og mentale tilstand påvirker mine spisevaner rigtig meget og dette skriver jeg en del om i denne uge.

Den femtende og sidste uge jeg blogger om i Mit KETO-forløb er en uge, hvor jeg vender tilbage til normalen igen efter en periode med ferie, for meget arbejde og indre dialoger med mig selv.
Det er en uge hvor jeg igen justerer på mit saltindtag og en uge hvor jeg er særligt opmærksom på at mine indre dialoger er væsentlig anderledes end de var for 15 uger siden.
Det er slet ikke en kamp og de indre dialoger er noget der tager få sekunder for så at forsvinde igen.

Da jeg sluttede med min strikse KETO sagde vægten -13 kg. og det gør den stadig – så selvom jeg har skejet lidt ud i den sidste måneds tid har jeg formået at holde vægten.
Jeg gætter på at jeg her kan takke min træning! *G*
Vægttab var jo min oprindelige motivation efter et rygestop, men det er bestemt ikke det der motiverer længere.
Den følelse som KETO skaber i både krop og sind er så meget mere værd end vægttab – for mig – og det er det der motiverede mig for at fortsætte.

Jeg fortsatte min meget strikse form for KETO i næsten 6 måneder, hvorefter jeg gav lidt slip for at kunne drikke et glas vin i socialt lag. Dette betød et farvel til den strikse form for KETO, men også et farvel til min erkendelse af, hvor godt jeg har det på KETO.

I den sidste tid har jeg levet mere på liberal LCHF end jeg har levet på KETO.
Jeg opfandt begrebet KETO med vin fordi jeg oprigtigt gerne ville fortsætte med at leve på KETO, men samtidig have lov til at nyde et glas vin. Det kan sagtens lade sig gøre og stadig være i ketose.
Men hvad der ikke kan lade sig gøre – for mig i hvert fald – er at give lidt slip og så samtidig blive ramt på både den jobmæssige og private front.
Jeg gav ikke kun lidt slip, men ret meget slip – så meget slip at jeg i en periode har søgt at komme tilbage i ketose.

Jeg tror desværre at jeg er en alt eller intet pige – hvilket betyder at det er enten KETO eller LCHF..

Jeg går pt. i en diskussion med mig selv om hvad jeg vil og skal..
Jeg har besluttet at KETO med vin er måden jeg gør det på lige nu og i hvert fald hen over julen.
Der er helt sikkert tale om en masse dårlige undskyldninger fordi jeg ved at det lige om lidt er jul og der er marcipan og nougat.. og.. SUK!

KETO med vin er et rigtig fint koncept – synes jeg faktisk!
I hvert fald hvis man ikke er en enten eller pige..
KETO med vin fører desværre en masse andre ting med sig, da jeg har svært ved at vinde de indre dialoger med mig selv pt.
Mine valg er ikke længere så bevidste som de plejer at være – der er gået mere sukker-junkie-hjerne i den og selvom jeg kan mærke at det irriterer mig, så kan jeg også mærke at jeg glæder mig til at kunne spise et stykke – KETO venligt – konfekt eller fyldt chokolade i næste måned…

Who am I kidding?
Det har jeg jo allerede gjort! Det blev jeg jo nødt til – hvem skulle ellers sikre at det jeg i dag har lavet til bloggen er ordentligt?!? *G*

Mit mål for resten af året er at være i ketose, men at tillade mig selv at drikke et glas vin, hvis jeg har lyst – og tage bevidste valg ift. konfekt og fyldte chokolader!